Skal den lyde sådan her: »Da Gregor Samsa en morgen vågnede op af nogle urolige drømme, opdagede han, at han der i sengen var blevet forvandlet til et kæmpemæssigt utøj«. Eller langt snarere sådan her: »Da Gregor Samsa en morgen vågnede af urolige drømme, fandt han sig i sin seng forvandlet til et uhyre kryb«? Og skal ’Dommen’ indledes på denne måde: »Det skete en søndag formiddag, mens foråret var på sit højeste. Georg Bendemann, en ung forretningsmand, sad alene i sit værelse på første sal i et af de lave, luftige huse, der strakte sig langs floden i en lang række, og som næsten kun adskilte sig fra hinanden i højde og farve«. Eller på denne manér: »Det var en søndag formiddag i det skønneste forår. Georg Bendemann, en ung købmand, sad på sit private værelse på første sal i et af de lave, letbyggede huse som strakte sig ned langs floden i en lang række, og som næsten kun var forskellige i højde og farve«? Begge de indledende passager stammer fra Forlaget Vandkunstens nylige udgivelse af Kafkas to kanoniserede noveller, ’Forvandlingen’ og ’Dommen’, medens de to efterfølgende eksempler hidrører fra Gyldendals store tobindsudgave af Kafkas fortællinger og efterladte fortællinger. Og medens Isak Winkel Holm står for den gyldendalske oversættelse, har en trio bestående af henholdsvis Henrik G. Poulsen, Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad udført den vandkunstneriske version. Foretrækker Gyldendals version For det første kan det undre, at det i øvrigt fortjenstfulde forlag Vandkunsten har givet sig i lag med Kafkaoversættelserne, når man må have vidst, at Gyldendal i flere år har barslet med den store Kafkaudgivelse? For det andet synes jeg ganske enkelt, at Isak Winkel Holms oversættelse er at foretrække, den yder bedst Kafkas nøgterne, præcise og dog syrede prosa retfærdighed (Henrik G. Poulsens oversættelse forekommer dog over store stræk nogenlunde, ligeledes Preis’ og Monrads’). For det tredje forekommer det mærkværdigt, at Vandkunsten tilsyneladende med åbne øjne har valgt at anvende førsteudgaverne af Kafkas tekster som forlæg, når nu vi endelig efter mange års heroisk indsats fra flittige germanister er begyndt at få en kritisk-filologisk Kafkaudgave? Udmærket forord til 'Dommen' Måske er der en ikke blot naturlig, men også vældig god forklaring på disse forhold? Men den har vi endnu til gode. Vandkunstens oversættelse i lommen Tilbage står, at det altid er godt – kan man sige – med mere Kafka endnu, og at der da også er noget fint ved at kunne gå rundt med de to små fine gule bind Kafka fra Vandkunsten i jakkelommen; de er immervæk fysisk adskilligt lettere end de to bind Gyldendal-Kafka. Men alligevel ... Kafka er fænomenal, og jo mere, jo bedre; netop derfor er det lidt ærgerligt, at Vandkunsten kommer til at træde ud i skyggen af nogle tekster, vi allerede har fået på ny, i stedet for f.eks. at vælge at lade nogle helt andre tekster af Kafka oversætte, når nu det skulle være? At oversættelserne dertil forekommer mindre gode end Winkel Holms, er en alvorlig hæmsko. »Ingen oversættelse er den endelige«, skriver Preis og Monrad, i deres i øvrigt udmærkede efterord til ’Dommen’. Så vist, så vist, men nogle oversættelser er utvivlsomt bedre end andre. Derfor kan jeg kun henvise læseren til Gyldendals to bind, sådan at hun får mulighed for at møde det sære kryb Gregor Samsa og den besynderligt domsramte Georg Bendemann, tillige med hele resten af Kafkas fortælleunivers.