Lyt til artiklen
Der findes jo en hel filosofisk retning, stoicismen, som er opkaldt efter de søjlehaller i det antikke Grækenland, hvor stoikerne i ro og mag gik rundt og grundede over verden og efterstræbte deres etiske ideal, som var indre suverænitet.
Man kommer til at tænke på dem undervejs i Peter Nielsens nye digtsamling, hvis arkitektoniske titel, ’Arkader’, peger på et lignende rum, man kan spadsere igennem – et meditativt rum, som både er inde og ude, indre og ydre, og med søjler, der punktvis begrænser udsynet.
Bevidsthedsomvejsliv
Det er en sigende metafor for oplevelsen af at læse de tre langdigte, som ’Arkader’ består af. Adspredt slentrer de af sted, i Peter Nielsens sædvanlige konverserende toneleje, idet de – en passant – kommer ind på den hengivelse til verden, der kan finde sted, når man er befriet for både bevidsthed, sanser og »hensigtens dis«.
Det omtales også som en »nøgenhed«, men det er netop intensiveret nøgenhed, der forudsætter, at man smider andet end kludene.
’Bevidsthedsomvejsliv’ hedder det et sted, hvor det karakteriseres som »en slags umonterede rullegardiner der svirpede op igen og igen«. Godt til tunnelsyn
