0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Voksen og velopdragen

Udviklingshistorien om den aldrende Silvia er sine steder dristigt tænkt, men uelegant fortalt.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det begynder med en kasse med familiefotos:

»På det næste billede sidder jeg mellem mor og far, storøjet og artig, spejler også her kulturens undertrykkelse af oprigtighed, forklædt i fløjl og sløjfer og hvide, hulstrikkede knæstrømper og sorte laksko«.

Læg mærke til sammenstødet mellem det konkrete - pigens storøjethed, hendes påklædning - og den bastante tolkning af kulturens byrde på hendes skuldre.

Det er et centralt problem ved Birgit Strandbygaards (f. 1938) prosa: at fortolkningerne hele tiden er ved at overtage det sjæledrama på kærlighed og død, som romanen ruller op bagfra, efter at tingene er sket.

Anklaget for mord
Fristen til at fortolke sit liv set i forhold til store størrelser som kulturen og ånden, kan til dels forsvares ud fra bogens udgangspunkt:

Den aldrende forfatter Silvia Schwartz har forskanset sig i et øde hus i Sverige, efter at hendes elsker, den feterede maler Simon, er blevet myrdet, og hun selv har stået anklaget for mordet, men er blevet frifundet.

Selv er hun stadig i tvivl om, hvad der egentlig er sket og forsøger at skrive en slags mening ind i det hele gennem den roman, hun arbejder på.

Jo, optakten til 'Jeg må jo have et hjem et sted' - der låner titel fra et vers af Gustaf Munch-Petersen - er spændende som en thriller og tvinger én til at læse videre.

Utroværdigt
Men ak, skuffelsen sniger sig hurtigt ind på mig, da det viser sig, at Silvias livshistorie er den smertelige fortælling om en kvinde, der ikke har haft modet til at overgive sig til livet, men er blevet siddende velopdragen mellem far og mor, helt frem til i dag, hvor hendes eget liv er »i afviklingsfasen«.

Min skuffelse skyldes ikke den megen død og selvpine, som løber gennem bogen, men derimod, at det ikke lykkes at forbinde de voldsomme ydre begivenheder, der finder sted før og efter Simons mystiske død, med Silvias halvkvalte sjæleliv.

Det virker simpelt hen ikke troværdigt, at en kvinde, der et langt liv igennem har straffet sig selv ved ikke at leve, ugen efter sit sølvbryllup forlader sin mand til fordel for en anden, på grund af noget, der var »mere end almindeligt begær, det var som åndens nedslag«.

Men ånden slår også ned i andre kvinder, som Simon møder, og for Silvia er det umuligt at leve med, opdraget som hun er med Guds vilje.

Åndelig rejse
Efter varetægtsfængslingen i forbindelse med Simons død tilbringer Silvia godt et års tid i skovens ensomhed med at skrive - kun afbrudt af meditationskurser med guruen Joseph og bekendtskabet med en mand, der har boet ti år i skoven.

Jeg skal ikke afsløre, hvor den åndelige søgen fører hende hen, men blot konstatere, at jeg havde meget svært ved at goutere den drejning tilbage til gammelt ægteskab, hus og hjem, som romanen tager, uventet og meget forceret.

Det er dristigt tænkt, men kunstnerisk set ikke særlig elegant udført, at lade Silvia gå hele vejen tilbage, for til sidst at nå frem til en frygtelig indsigt om hvorfor hendes liv har været så uvirkeligt: »Fordi jeg - bortset fra glimt af et andet nærvær - har troet på at jeg var den person man kaldte Silvia«.

Det er ikke uden grund, at følget til en begravelse, der finder sted mod slutningen af romanen, græder som koret i en græsk tragedie. De græder også for Silvia.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce