Vorherre ligger oppe på sin sky og læser i Bibelen. Man må jo følge med! Så bliver han forstyrret af et par kæmpemæssige tæer, som bare vokser og vokser. Det må være Gustav, tænker Vorherre, ham der har problemer med r'erne. Som f.eks. i sætningen om, at træerne ikke vokser ind i himlen! Sproglig leg Glenn Ringtved har et godt billedbogssprog. Han snakker lige ud ad landevejen, han leger med ordene, og han er ikke spor benovet over, at selveste Vorherre optræder i en historie over noget så prosaisk som bogstavet 'r'. Og for Gustav er det jo et stort problem, at han aldrig kan sige derhjemme: »Jeg trisser ned på kroen«! Råt og raffineret Hvad gør en klog mand? Er der håndspålæggelse og karske ord oppe på skyen? Nej! Vorherre selv benytter sig af rytmisk musik. Englekoret med harper får et blik, så de straks forandrer sig til et calypsoband med olietønder og en fed saxofon. I løbet af ingen tid får Gustav hoppet sig ud af problemerne, og næste morgen bestiller han morgenmad i calypsotakt i form af »forrygende, frisk, fransk brie«. Han spiser ellers ikke brie. Nu ved vi, at tæerne også vokser ind i himlen. Gitte Skov anskueliggør det på billedsiden med energiske tegninger, der svinger med på melodien. Hun er skarp og fuld af bevægelighed, og hun er heller ikke benovet over persongalleriet - snarere tværtimod. Der er en god rytme i Ringtved-Skov-bandet, hvor han lægger den seje bund, mens hun danser med r'erne. Råt og raffineret.
Om tæer og træer
Lyt til artiklen
