Synsvinklen tilhører en fed hunflue en dejlig varm sommerdag, den snurrer og suger, bedækkes og spises til slut, ryger ned i gabet, fastspændt til en dampende varm mørbradbøf. Det er såmænd et hyggeligt og fint lille fif, veterandigteren og dramatikeren Steen Kalø (f. 1945) her gør brug af. Se bagbenene 'Fluens bagben' består af 33 korte digte, urimede, og som oftest med et centrallyrisk jeg, der ser, sanser og reflekterer, er til stede i nuet, elsker livet og sin kvinde, har blik for små snurrigheder og lebendige spørgsmål a la: »Kan fluerne se deres bagben/uden at vende hovedet?«. Fluebagbensdigte Samlingens ydre grafik er prægtig, en dejligt giftiggrøn med fin spyflue på forsiden, men desværre er indholdet grumme kedsommeligt og lidet opsigtsvækkende, lutter velkendte greb og vendinger trækkes af stalden, og så vidt jeg kan læse, er der kun fire-fem hæderlige sætninger i hele sagen, f.eks. den sardoniske »Livet er proppet med den slags«, der udmærket som slutlinje tager luften ud af det, der ellers truede med at blive et vel oppustet digt. Hvorfor skal verden beriges med disse fluebagbensdigte, hvorfor ikke bare lade det fare og fyre Kaalø-kanonen af, når der er mere krudt i granaten?
Fluens for små bagben
Lyt til artiklen
