Tag med til Kurdistan. Nærmere bestemt landsbyen Halabja i det nordøstlige Irak. Det er før, Saddam fylder byen med giftgas. Her sidder den unge advokat Kadir og venter på, at sikkerhedspolitiet skal holde op med at lege med ham - og fange ham for alvor. Vi er i slutningen af halvfjerdserne. Kadir vil helst være upolitisk, men det er ikke muligt. I sin praksis må han forsvare brødre, der dræber deres søstre for 'ærens' skyld. De kan få helt op til seks måneders fængsel, men slipper normalt med tre. Viljefast svensk Tag med til Sverige. Familie og venner samler penge sammen, så Kadir kan flygte. Han ender ved et tilfælde i Sverige. Og så kan fortællingen om 'En plads i Paradis' begynde. Hama Dostan fortæller tydeligvis en del af sin egen historie i advokatens skikkelse. Om flygtningens lod som et »ensomt dyr«. Om at være »ét med sorgen«. Og om integration som sådan. Den gode nyhed er nemlig, at 'En plads i Paradis' er skrevet på viljefast svensk. Nu skal den udgives i Irak. Talende frigjorthed og kvindelige betjente Når man læser 'En plads i Paradis' tænker man ligeud på de mange kloge og humoristiske (og mishandlede) mennesker, som har søgt tilflugt hos os. Kender vi dem godt nok? Hama Dostan er ikke meget for at udpensle tiden, som Kadir tilbringer i Saddams fængsler (og endog på dødsgangen), men der bliver besvimet meget i denne bog. I Sverige taler man om tingene. Man får virkelig to gode romaner i ét bind. Først det inderlige, men slørede billede af folk og (mange) fæ hjemme i Halabja. Og så en rapport fra den årvågne iagttager af nordisk medmenneskelighed og mentalitet. Hama Dostan har et godt blik for den svenske egenart; og han fortæller med humor inside og levende fra sit eget miljø. Mødet med den talende frigjorthed og kvindelige betjente er hård kost for mange af Kadirs landsmænd - og ham selv. Nu er det vist blevet lidt nemmere at være kurder 'En plads i Paradis' er nærmest en dramadokumentarisk roman. Sproget er livligt og snakkesaligt, men følelserne holdes i kort snor. En stadig strøm af naboer og slægtninge passerer igennem bogen, og det går de fleste ilde. Også blandt dem, der nåede bort i tide. Der er hjertegribende situationer, drama og ordvekslinger ramt på kornet. Hama Dostan har skrevet en stor del af sin bog i direkte (sam)tale. Advokaten diskuterer med sig selv. I danske biografer kan man for tiden se den iranske filminstruktør Bahman Ghobadis 'Skildpadder kan flyve'. En ubeskrivelig smuk film, der foregår i samme landskab som denne bog. Se den! Nu er det vist blevet lidt nemmere at være kurder.