Tessa Björk er en 38-årig ortopædkirurg. Hun lever i et barnløst ægteskab med en mand, der har lige så travlt som hun. Lejligheden i centrum er ramme om ægteparrets kommen og gåen - de er nærmest på hastebesøg i deres eget hjem, og samtaler er mest hurtige meddelelser i mobiltelefonen. Genkender man noget ... Uden mål og med Da Tessa opdager sin mands affære, slås hun ud af kurs. Det er hun nu allerede med sin allergiske kradsen sig på armene, sin åndenød og svimmelhed. Hun lider med andre ord under det moderne storby- og karrierelivs opskruede tempo. Så begynder hun at gå. Med en sovepose og 3.000 kroner. Uden mål og med, men i hvert fald ud af byen, væk. Hun går langs motorvejen og ser alt med øjne, som er skrabet fri for vanens blik. Hun begynder en rejse ind i skoven til mere og mere øde egne. Storbylivet og livet i naturen - det er de to eksistensformer, der sættes op mod hinanden, og som Tessa kommer til at spejle på en mere radikal måde, end man er vant til i den slags skildringer. Romantisk drøm Den svenske Madeleine Hessérus har to roste og stilsikre novellesamlinger bag sig. Hendes roman 'Isola' om kvinden, der vender civilisationen ryggen, er en mærkværdig og betagende bog, oversat på smukkeste vis af Pia Juul. I sin undersøgelse af, hvad et menneske er, er romanen stærkt i slægt med Thoreaus gamle 'Walden' fra 1854 - 'Livet i skovene', som den hedder på dansk, den amerikanske klassiker, der blev kultbog i de civilisationskritiske 1960'ere. Madeleine Hessérus deler ubehaget ved den moderne storbykultur med sin hovedperson og jegfortæller Tessa. Romanen har rødder tilbage til romantikken med sin drøm om at leve som en fugl i luften, en fisk i vandet, dvs. befinde sig på det rigtige sted, i sit rette element og i nuet. Men samtidig viser romanen, at vi uafvidende også romantiserer den urbane kultur. Minder vores liv og adfærd ikke meget om de forsøgsrotter, Tessa passede som ung forskningsassistent? Mennesket som dyr Allegorier er der mange af, slående formuleret af Hessérus, der har en fortid som balletdanser og medicinstuderende. Uden sin naturvidenskabelige viden om dyr, om krop og kropslighed, om bevægelse, puls og rytme havde hun ikke kunnet skrive denne bog om at leve i månedsvis i ødemarken uden andet end en fiskestang, en sovepose, en håndbog i fritidsliv og en flora, der opregner 230 spiselige planter i den svenske natur. Romanen er også en undersøgelse af mennesket som dyr og krop, som andet end de mentale processer, vi lægger så stor vægt på. Tessa registrerer i den saglige, nøjagtige, naturvidenskabelige stil, hun har lært i sit erhverv, men samtidig gløder hendes sprog, fordi hun er bragt i en position, hvor den vante oversættelse af sanseindtryk er skrællet væk. Fremdrift og spænding Hvordan kommer man tilbage til civilisationen efter et år i skovene og på bunden af sig selv og naturens verden? Hvor man har skyet mennesker som et vildt dyr og glemt, hvordan man kommunikerer med dem? Tessa overvintrer hos en gammel eneboer og amatørastronom i hans hytte i skoven. Den videre vej skal jeg ikke afsløre, for romanen har - på trods af, at den foregår til fods i bogstaveligste forstand - stor fremdrift og spænding. Den placerer Madeleine Hessérus som en inciterende stemme i ny svensk litteratur.