Tid. Der er masser af tid i Simon Glinvads 347 sider lange debutroman 'Petersborg Express'. Ingen jagen rundt med de seks-syv bærende karakterer, ingen springen badut i sproget, ingen kørende forlystelser eller billige scoretricks. Kun rigtig god tid til at komme rundt i krogene. Ny selverkendelse 'Petersborg Express' er en dannelsesroman af den realismebårne slags. Den unge helt udsættes for et plausibelt sammentræf af omstændigheder, der laver lidt ravage i det indre reolsystem og bringer ham frem til ny erkendelse om det stof, han nu engang er gjort af. Den stilfærdige forstadsdreng Porter er flyttet til Storbyen med kæresten Ingrid. Humaniorastudierne begynder, farfaderen dør, og den rastløse fotografveninde viser tænder. Er han det alt for stille vand og hun et stormvejr på retur? Kærlighed til forstadslivet Nu må Porter trodse sin hjemve og gennemføre den rejse, farfaderen aldrig kom på, fordi kærligheden stod i vejen, fordi drømmen om det nordafrikanske Petersborg måske blev vigtigere end erobringen. Parallelt med dette egotrip bevæger vi os bagud i farfaderens nomadiske emigrantliv i USA, og bagud i Porters barndomsland, en afmålt parcel i Nordsjælland. Det er sjovt nok det sidste, der er mest guf i, ikke mindst fordi fortælleren blotlægger en uskyldig kærlighed til forstadslivet med storcenter, byggemarked og endeløse somre i duftende haver. Han opstiller trygheden som smukkeste kulisse for tankens flugt og fremhæver nuancerne og dybden i den kernefamilie, der ellers så let lader sig håne. Historierne skvulper ubesværet ud og ind mellem hinanden i lange, behagelige bevægelser. Nu og da slår en særligt sleben formulering smut på det ellers roligt flydende ordhav. Smilende ømhed Denne beherskede udnyttelse af sprogets forførende kræfter virker moden i betragtning af, at ironien og den kække klummestil formentlig også ville falde den unge forfatter (fristende) let: I det hørmende drengeværelse, hvor blodbrødrene Porter og Doktoren hen over nogle år forvandles fra store drenge til små mænd, gasser han lidt op for den indforståede jargon og pingpong-vittighedernes betryggende kredsløb. Men oftere transformeres humoren til stille lune, ja til en slags smilende ømhed, der omslutter både hovedpersoner og statister. For ømt? For kærligt? Måske, vil tilhængere af en sortere desperadogenre nok mene. Til diskussion står også detaljeringen og troværdigheden i visse rejsebilleder. Denne indvending skylder man næsten en fortæller, der er så omhyggelig i sin beskrivelse af sherryens fylde og jazzorkestrets aktuelle humør. Besindig og behændig fortæller Med 'Petersborg Express' har Simon Glinvad (f. 1978) taget et alt andet end vaklende skridt ind på den danske bogscene. Som læser kan man kun blive opløftet. Dels over, at en besindig og behændig fortæller som Glinvad findes 'derude' i den generation, vi har så travlt med at kalde lallende selvfed og overfladisk, dels over, at det lille forlag Rosenkilde har givet ham det nødvendige puf ind i manegen. Må han holde til mange runder endnu.