Hvis der er noget, der kan få en skilsmissetruet familie op af sofapuderne, er det kampen om børnene. Ida Jessen skildrer kampen både før og efter med sin skarpslebne pen og grumme sans for nederdrægtige psykologiske spil. Stilhed og støj Den 40-årige Joachim er en stilfærdig mand med godt job, dejlig lejlighed med udsøgte ting, som han pusler om, og et lille sommerhus. Der er venner, men der er mest stilheden, og der burde være noget mere. »Han ville ikke kun være stilhedens ydmyge assistent«, som det hedder. Man må nok sige, at han får støj ind i sin tilværelse med mødet med den yngre alenemor Susan, der får den ikke særlig socialt kompetente mand ud på dansegulvet i enhver forstand. Hun er så manipulatorisk, at man som (kvindelig) læser føler sig som en ren helgen. Fanget i fælden Der er problemer med det samme, men dem børster Joachim til side, lykkelig over at være i gang med at realisere det almene, som det hedder, og Susan gør sig også lidt umage med tårevædede betroelser og forsoninger efter sine udfald i begyndelsen. Indtil hun er blevet gravid efter kun seks ugers bekendtskab og i et snuptag sørger for at blive medejer af Joachims dyre lejlighed. Naturligvis skal hun være det, efter så mange svigt og al den utryghed, hun har måttet udholde i sit liv - alt det, hun har underholdt Joachim med, der føler sig som en sand redningsmand. Det manglede da bare. Manipulerende argumentation Han bliver sandelig også til en meget praktisk mand i huslig forstand. Han styrter rundt, mens den lunefulde, ekstremt dovne og aggressive Susan giver rollen som den lidende og altid svigtede. Sin aggression overfører hun til opofrende Joachim, der ligger vandret i luften for hende, mens hun beskylder ham for alle mulige svigt og anslag ved at vride og vende enhver af hans handlinger og udsagn. Susan kan få alt argumenteret derhen, at det er ham, det er galt med. Han tager det på sig. Adskillelsens helvede Denne romans dialog og kommunikationsform er et skoleeksempel på det, man i psykologien kalder projektiv identifikation. En nederdrægtig mekanisme, der også rammer Susans datter. Joachim driver den helt ud i tovene. Til at begynde med tager han en gang imellem ind på et hotel på Frederiksberg for en overnatning, bare for at få fred. Da sønnen er tre år, mener han, at han kan udstrække stilheden til en uge. Da hun opdager det, har hun rigtig noget på ham - han er jo bare skredet. Og så begynder adskillelsens helvede, der ribber Joachim for alt, fordriver ham fra sit hjem, fra sin søn og fra sig selv. Kvindelig psykopat Det er en modelhistorie, og romanen har et ret skematisk præg. Man synes, man ved alt efter de første sider i romanen, for personerne er så entydige, men det er jo en del af pointen. I al sin tydelighed er den godt skruet sammen og tankevækkende i sit nådesløse forløb og sin demonstration af en syg kommunikation og dens konsekvenser. Ida Jessen kan skrive en rystende præcis dialog. Man fristes til at kalde det en kvindelig psykopat, hun afslører, mens hun lader hende føre ordet. Efter sin forrige roman 'Foxy Lady' er Ida Jessen tilbage i undersøgelsen af realismens muligheder - herunder afdækningen af menneskers vanvittige spil med hinanden, som hun ved ikke så lidt om.