0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Til bords med den døde søn

Storebroder Karl-Heinz, der var forældrenes stolthed, døde som ung SS-soldat. Uwe Timm måtte leve i det efterfølgende familiemørke.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det begynder med en kontrast. Først et erindringsbillede, hvor forfatteren, et par år gammel, bliver løftet i vejret af sin seksten år ældre bror og svæver, mens alle de voksne ser på ham.

Så blader man til næste side i bogen og støder på et brev, dateret 30.9.43, som begynder:

»Kære far, desværre blev jeg alvorligt såret den 19. Jeg fik et panserprojektil gennem begge ben som de nu har sat af«.

Brevet er fra storebroderen Karl-Heinz, som dør tre uger senere som SS-soldat på et lazaret i Ukraine, 19 år gammel.

Som dreng var hans største ønske at flyve, fortæller søsteren senere i bogen.

Lysende helgen
Der skulle gå tres år, før Uwe Timm (født 1940), der som forfatter har rod i tressernes og halvfjerdsernes politiske venstrefløj i Vesttyskland, kunne skrive bogen om sin bror.

Han følte sig først fri til det, da den nære familie var væk.

I forældrenes øjne var broderen det store forbillede, en slags lysende helgen, der efter sin død var til stede med en næsten ufattelig nærhed.

Men - og det er en væsen