De er ikke dårlige, Tore Ørnsbos (f.1970) ny digte, der kredser fintmærkende om det at blive voksen eller se de andre blive voksne, og om det underliggende vandmærke af død, sådan et vanitasblik selvfølgelig må registrere. Men helt gode er de nu heller ikke, digtene. De falder i syv ubetitlede afdelinger og i 43 små nedslag og tager udspring i den selvspejlende kærligheds selvbefamling, vi: »slikker på os selv«. Fordærvet champagne Ørnsbo beskriver sensibelt den tøven over for livet, alle vel indimellem kan gribes af, og den 35-årige registrerer, at: »derude står mine venner/der vokser børn ud af deres ærmer«. Et element har at gøre med sygdom og sår og kaster også mistrøstige blikke på alle de afdøde digtervenner, »det er os der er døde nu«. Skåles der endelig i champagne, er det et glas »med en maddike i«. Rutinemæssig hudfletning Endelig har Ørnsbo to spydige spyddigte rettet mod Bertel Haarder og Brian Mikkelsen - men det ville da have været meget skæggere, og mere stimulerende, med oprigtigt mente hyldestoder til Pia Kjærsgaard? Jeg mener, alle går jo regelmæssigt og tamper de to, Brian og Bertel, og der er noget slapt og kedeligt ved at bevidne endnu en rutinemæssig hudfletning. Ørnsbos digte er sensible og udmærkede; men jeg savner enten mere intens glæde eller mere sindssvagt vemod og måske også mere stilistisk brillans. Den sidste patient er lidt vel mat i det.
Voksenhedens vanitas
Lyt til artiklen
