Blandt tidens unge amerikanske fortællere har Michael Chabon markeret sig som en af de mest charmerende. En forfatter, der forstår at forvalte sin kærlighed til det barnlige og det kulørte som noget endog særdeles substantielt. Af samme grund vandt han Pulitzerprisen for 'The Amazing Adventures of Kavalier & Clay'. En sprællevende hyldest til den skrapt farvelagte amerikanske tegneserie-tradition befolket med superhelte og andet godtfolk. Fortalt på baggrund af Anden Verdenskrigs tragedie. Hyldest til Holmes I den lille roman 'The Final Solution' er Chabon igen ude med en højst personlig hyldest. Denne gang til den klassiske detektivroman fra den støbeform, Arthur Conan Doyle placerede sin Sherlock Holmes i. Fortællinger, hvor alt står og falder med gådens løsning til sidst. Sådan er det også i 'The Final Solution'. Og alligevel ikke. Tavs dreng, talende papegøje For 'The Final Solution' er samtidig den engelske betegnelse for Hitlers Endlösung på jødeproblemet, og så befinder man sigpludselig i en helt anden sfære end der, hvor de kriminelle mesterhjerner udfordrer den store detektiv. Eller også er det bare detektiven fra Baker Street, der på sine gamle dage befinder sig i en verden, hvor 1800-tallet er forbi og forbrydelsens omfang i en ny epoke et andet. Den gamle detektiv er 89 år i 1944, hvor bogen foregår. Det ville have gjort ham til 47 år i 1902, da den berømte sag om 'Baskervilles hund' blev opklaret. Navnet Sherlock Holmes bliver aldrig nævnt, men visse spor peger i retning af, at den tavse eneboer, der piberygende, knoklet, langlemmet, går rundt og passer sine bier og sig selv, kunne være identisk med den berømte detektiv. Men uanset hvilket navn den gamle opdager engang har været kendt under, så har han for længst opklaret sin sidste sag. Indtil den sommerdag i 1944, da en ny præsenterer sig i skikkelse af en tavs tysk dreng med en talende papegøje på skulderen. Barndommens magi Den 9-årige flygtning kan kun udtrykke sig med kryptiske beskeder på små lapper papir, mens papegøjen til gengæld rabler lange talrækker af sig. Er det en hemmelig kode? Flere lyssky fremmede dukker op, og da papegøjen bliver stjålet, må den gamle støve sine deduktive evner af og knirkende af gigt træde i aktion. Hvad der også knirkende af mangel på afbenyttelse må træde i funktion, er den gamles evne til at føle for et andet menneske. 'The Final Solution' er en hommage. En stilistisk hyldest af den kærlige slags snarere end en decideret nøddeknækker. Det er da også i pennens klarhed og tankens varme, denne indtagende og underforstået hjerteskærende lille fortælling har sin styrke. I beskrivelsen af detektivens følelser, da han til sin egen overraskelse endnu en gang mærker kicket af at være på et spor, hvor brikker falder på plads. Af at noget betyder noget. At fortællevinklen på et tidspunkt pludselig kommer til at tilhøre papegøjen minder bare om, at denne Michael Chabon har det med at lade barndommens magi trænge mere prosaiske hensyn i baggrunden.