Historien om Maureen O'Donnel er egentlig ganske trist og tragisk. Kriminel og alkoholiseret og med et faderligt incestuøst traume i sin sjæl er hun en ung kvinde på randen af et konstant sammenbrud og helt klart på et skråplan mod bunden af samfundet i den barske storby ved navn Glasgow. Og som om det ikke skulle være nok, så er hun tilmed godt og grundigt snøret ind i andres sociale ulykker og kriminelle omstændigheder. Spænding på alle tallerkener Men som læsere ved fra hendes forrige meritter i romanerne, 'Garnethill' og 'Exil', er Maureen også en sand overlever, så længe hun har sine venner og sin familie, faderen er væk, cigaretpakken ikke er tom, og der endnu er whisky i flasken. Her i den skotske forfatter Denise Minas sidste bind i trilogien, 'Forløsning', skal så alt komme på plads og for en dag. Både sager fra de forrige bøger, om den forfærdelige psykopat, morder og voldtægtsmand Angus, og så en ny affære om en ældre luders mystiske død midt i hendes civile søgsmål mod en gavflab af en søn. Men Maureen ruller dejen og skærer rouladen ud, så der er spænding på alle tallerkener det meste af tiden. Samtidig krydser hun sit eget traumatiske spor, hendes far er på vej hjem. Hymne til storbyen Denise Minas romaner er usædvanlig ramsaltede og rå, og hendes Maureen giver begrebet antihelt en ny og mere grim og grumset mening. Romanerne kunne snildt kaldes for sagsbehandler-krimier, altså sociale intriger om alskens samspilsramt ondt i stræder af slum og det, som ligner, her i grænselandet mellem Glasgows sol- og skyggeside, hvor gangstere henter deres lærlinge, drenge bliver brutalt banket til mænd i og uden for pubber, og piger mister tidligt deres uskyld på helt anden direkte facon end i et sødt digt af Robert Burns. Men det er netop Minas' poetiske sprog, hendes gentagende hymne til sin store by, der nok er hård og beskidt som en verdenskrigs ingenmandsland, men også har sine flimrende og fremragende aspekter af betagende skønhed og stolt fortid som glimter i den dorske regn faldet ned fra højlandet og spundet ud som tynd film på byens asfalt. Chandler som rollemodel Med sin kvindelige hovedperson og hårdkogte feminisme kan Mina minde om sine medsøstre ovre i USA, Sara Paretsky, Sue Grafton og Marcia Muller. Men hun skriver originalt bredere, mere indigneret besk og mindre forsødende og forsonende romantisk. Og dog igen, igen som med alle hendes andre skotske kolleger i branchen. Ian Rankin, Val McDermid, Louise Welsh og Ian Banks, så er det den divine Raymond Chandler som er stilens bedstefaderlige rollemodel. 'Forløsning' er lidt lang og omstændelig, synes denne anmelder, men det er en konstatering han ikke kan bruge til så meget andet end en pil nedad i Minas oplagte 11-tal.