0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Møde med et uhyre

Den nye 'billedroman' finder sin flotteste form i 'Kevins hus'.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Slemt er det at blive spist af et uhyre. Værre endnu: at kunne være blevet spist af et uhyre, og nu vil ingen tro på det.

I begge tilfælde er man færdig. Uhyrer sætter spor.

'Kevins hus' er seneste udgivelse i Dansklærerforeningens nye serie med 'billedromaner', der redigeres af Kari Sønsthagen, og denne rammer allermest i plet.

Katrine Marie Guldagers isnende ord følges helt ned i kulkælderen i Claus Rye Schierbecks dunkle tegninger. Han har aldrig været bedre. 'Kevins hus' er ikke for folk med sarte nerver.

Skræmmende stakkel
Kevin er en stakkel. De er lidt bange for ham i skolen.

Så ser Alexander, at hele Kevins familie kører på sommerferie - uden Kevin.

Og som ført af en dukkemager går han lige i lag med Kevin, som han hidtil har undgået, og adopterer ham nærmest for sommeren.

Dunkle kræfter
Under et besøg hjemme hos Kevin, der skal hente rene underbukser, falder Alexander ned i kælderen på et blødt uhyre med øjne så store som tekopper.

Og inden historien er omme, har den pæne dreng overgivet sig til mørke og uforstand. Han drages og sælger sin sjæl uden at få noget igen.

Historien drives af uafvendelighed og dunkle kræfter. Naturligvis er der ikke noget uhyre i kælderen. Men hvor er det så?

Powerpar
I denne billedroman udfordrer ord og billeder hinanden i en forrygende, makaber dans. Det er Dennis Jürgensen med stærkstrøm - han holder også af uhyrer i kældre - men så er det tillige i vældig kort form en historie om at knække og gå i sort.

I sit tema kan bogen minde om Bent Rasmussens 'Babanana' fra i efteråret, men Katrine Marie Guldager går langt videre. Måske går hun for vidt?

I 'Kevins hus' er der fyret maksimalt op for uhyggen. Det lurende vanvid bliver fremstillet med højeste grad af alvor. Tegner og fortæller er et powerpar. Det er uhyggelig godt.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce