Anmelde denne bog, det skulle da være til politiet - lyder en gammel brander i branchen. Her er omsider lejligheden til at bruge den for alvor. Et 500-siders udvalg af Halfdan Rasmussens digte er så maltrakteret af sjusk fra forlagets side, at der kun er én ting at gøre: Træk bogen tilbage, udbetal erstatning til de uheldige købere og udsend den en gang til, efter korrekturlæsning. Det er K.O. at være ordblind Det begynder flot. På første side er Halfdan Rasmussens »mennesket« blevet til »mennesker«, på anden side er »som« blevet til »om« og på tredje side er »græde« blevet til »gærde«. Det fortsætter ligesådan. Her er »i mind hånd« - enhver korrekturlæser ville have set, der skulle stå 'min' - og i samme digt lader livet ham »grå« i stedet for 'gå'. Hængende hænder Et nyt mærkeligt forholdsord bestående af tre konsonanter, »tll« skulle selvfølgelig have været 'til'. Så er der de mindre gennemskuelige »hænger«, hvor der skulle have stået 'hænder', og »igen« i stedet for 'ingen'. Der står »jeg varer« i stedet for 'jeg svarer', og »får«, hvor der skulle have stået 'går'. Hvilken sallighed! Det vil ingen ende tage, der er »snegfog« i stedet for 'snefog', »fem« i stedet for 'frem'. Og i stedet for udsagnsordet 'drømmer' kommer navneordet i flertal, »drømmere«. I stedet for datidsformen 'hændte' er der infinitiven »hænde«, 'rummet' bliver til »dummet« og 'han' til »hans«. Og så ser jeg endda bort fra fejl som »salligheden« med to l'er, »bevægrende« med 'r', og »længelen« i stedet for 'længselen', for dem kan man jo gætte sig ud af. Vi holder her. Disse eksempler er alle fra digte før 1948. På de første hundrede sider har jeg ved en enkelt gennemlæsning konstateret 37 trykfejl, nogle gennemskueligt sjusk, andre ugennemskuelige forvanskninger, ingen af dem undskyldelige. Og det er kun en femtedel af bogen. Man sidder selvfølgelig i et glashus, når man i et dagblad langer ud efter trykfejl. Ingen avis kan undgå dem. Det er også sjældent, man læser en roman helt uden trykfejl. Sådan er livet, og man skal ikke være hysterisk. Men digtsamlinger med trykfejl hører til sjældenhederne. Og i en udgave af en klassiker som Halfdans digte må de bringes ned til det mindst mulige. Det er ikke sket her. Tillid forpligter Schønbergs Forlag har en særlig forpligtelse til at gøre skaden god. Igennem hele det 20. århundrede er forfattere, når de er blevet en smule kendte, gået fra deres debutforlag til Gyldendal. Rifbjerg, Bodelsen, Seeberg, Højholt, alle er de, når karrieren har taget fart, vandret ind i Klareboderne. Det er et kulturpolitisk problem, på hvilket der ikke findes anden løsning, end at andre forlag begynder at gøre sig lige så tiltrækkende. Halfdan Rasmussen var en af de få undtagelser fra den folkevandring. Schønbergs Forlag stolede på ham som ung. Han gengældte tilliden ved at blive ved at komme hos Schønberg, også efter at han var blevet berømt. Han har bidraget til at sikre det forlags eksistens. Nu er det Schønbergs tur til at sikre hans. Den seneste udvikling tyder på, at forlaget - lidt sent - lever op til sin forpligtelse. Johannes Møllehaves forord og Torben Brostrøms efterskrift kan så blive anmeldt, når en acceptabel udgave af digtene foreligger.