0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Le Petit Nicolas vender tilbage

Nostalgibølgen skyller for tiden over Frankrig. I sidste uge udkom 80 hidtil uudgivne historier af den afdøde forfatter Goscinny.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I 1977 mistede Frankrig en af sine største tegneserieforfattere nogensinde: René Goscinny.

Den opfindsomme galler stod bag striber som 'Asterix', 'Lucky Luke' og 'Iznogood', og han førte pennen med sproglig prægnans, vidende humor og historisk finesse i et utal af album, der stadig begejstrer den dag i dag.

Sensation
Før han gav sig i kast med tegneserierne, skabte han dog sammen med den parisiske tegner Jean-Jacques Sempé en række illustrerede bøger om den lille skoledreng Nicolas - bedre kendt som Le petit Nicolas.

Den sidste bog udkom i 1964, så derfor er det lidt af en sensation, de franske boghandlere i sidste uge kunne sætte på hylden:

636 sider af den lille drengs hverdagseventyr, der ikke tidligere har været udgivet i bogform - og som kun læsere af den regionale søndagsavis Sud-Ouest Dimanche har stiftet bekendtskab med i 1960'erne.

Bevidst forenklet fortællestil
Det er et varmt og klukkende morsomt gensyn med Nicolas og vennerne.

Alceste, evindeligt gnaskende på sine små fedtede chokoladebrød (som han altid gemmer i lommen), Geoffroy med den stenrige far, Agnan, hvis briller ofte redder ham fra en omgang bank, slagsbroderen Eudes og Clotaire, som er den eneste, der står imellem Nicolas og pladsen som klassens dårligste til aritmetik ... og selvfølgelig den pralende nabo Monsieur Blédurt, der altid er klar til kævl med Nicolas' far.

Og Goscinnys historier går som vanligt i spænd med Sempés enkle og stilfærdige streg. Goscinny turnerer behændigt den bevidst forenklede fortællestil og mundrette talesprog, der præcist rammer en 7-8-årig drengs verbale formåen.

Hans stilistiske fortællekneb gør Le Petit Nicolas' eventyr eminente til undervisningsbrug i gymnasiefransk, hvorfra mange sikkert kender ham.

1960'er-nostalgi
De korte historiers underspillede humor og lune parisergemyt passer samtidig ind i den bølge af 1960'er-nostalgi, der for tiden skyller ind over Frankrig. Se f.eks., hvad Goscinny kan få ud af en søndag før tv, når det regner, og Nicolas' far sætter ham til at løse kryds og tværs for at få ro til at læse sin bog:

»Fransk kejser, der blev besejret ved Waterloo, på otte bogstaver«. »Napoléon«, sagde far med et stort smil. »Frankrigs hovedstad«, sagde jeg, »på fem bogstaver«. »Paris«, sagde far og grinede. Det må være smaddersjovt sådan at vide alt. Men det er ærgerligt, at far ikke kan bruge det til noget, nu når han ikke går i skole længere.









Zobel
Det går godt, lige indtil Nicolas spørger om en 'ridderspore fra Sydfrankrig på 12 bogstaver'.

Far kløede sig i nakken, og sagde at han havde det lige på tungen. Og så går det helt galt.

»Sambladet plantefamilie med tokimblade på 15 bogstaver?«, læste jeg. Far tog sin bog op igen og sagde: »Nå, Nicolas, nu må du selv lege, så jeg kan læse min bog i fred«.



Nicolas fortsætter alene, men får pludselig problemer igen.

»Dyr med en meget kostbar brunsort pels på 5 bogstaver?«. »Nicolas, jeg troede jeg havde sagt til dig, at ...«. »Zobel«, sagde mor pludselig.





Pattedyret xmplf
Et mindre skænderi om børneopdragelse bryder ud mellem forældrene, fordi Nicolas' far mener, det er bedst at lade knægten løse sin kryds og tværs alene.

»Bare fordi du tilfældigvis kender navnet på et pelsdyr, skal du jo ikke ...«. »Netop. Tilfældigvis«, grinede mor, som hun gør, når hun er vred. »Det er jo ikke på grund af alle de pelse, jeg har fået, siden jeg blev gift, at jeg er blevet ekspert«.



Nicolas bliver sendt op på sit værelse, hvor han stolt gør sine krydsord færdige. Men nu vil ingen se dem.

Det er ærgerligt. For det er rigtigt, at krydsord er meget lærerigt. Vidste De f.eks., at vi har et meget almindeligt drøvtyggende pattedyr, der hedder 'Xmplf'?

Læs artiklen nu, og få Politik