En lyriker, der debuterer som romanforfatter - går det godt? Ja, faktisk er Anne Lise Marstrand-Jørgensens debut overbevisende, selv om handlingen er usandsynlig. Men her spørges ikke om sandhed, kun om hvordan skriften står prentet. Og den står godt, medrivende, besynderlig og mærkeligt nok underholdende. Den trediveårige Laura er biologistuderende med speciale i biernes logiske univers. Hun bor på landet med sin ældre ægtefælle Klaes, og hun sætter sig for at undersøge sin fortid og sin barndom. Hvad er der under den tilsyneladende pæne unge kvindes liv? Hvad er det for en fortid, som af og til krakelerer i sære syner og erindringsforskydninger? Laura begynder at fortælle til en diktafon - og opdager gradvis, at ikke kun fortiden, men også nutiden antager andre former end forventet. Det begynder med moderen, Evy, indehaver af en frisørsalon på Frederikssundsvej. Portrættet er kendt - hvis du kommer fra småborgerskabet er damefrisør den rigtige stillingsbeskrivelse. Men Evy er godt husket - en enlig kvinde, der ryger cigaretter og ser tv og en nat bliver kørt over. Død. Et lille portræt af en træt, træt kvindeskæbne, som aldrig havde det godt og aldrig fik det godt.
Skrive, ordne, huske ...
Lyt til artiklen
