Midt i 'The Known World' præsenteres læseren for en af romanens mange bipersoner, canadieren Anderson Frazier, der i 1870'erne øjensynligt skrev og udgav en række flyveblade under titlen 'Mærkværdigheder og Særheder hos Vores Sydlige Naboer'. I en af disse pamfletter beskriver Frazier et fænomen, der må siges at leve op til navnet: I Virginia, før den amerikanske borgerkrig, fandtes der sorte slaveejere. Dét er præmissen for Edgar P. Jones' store roman, der undersøger herre-slaveforholdet i alle dets tragiske og ofte også ironiske facetter. Tag for eksempel William Robbins, en hvid slaveejer, der behandler sorte som sin retmæssige ejendom, mens hans hjerte tilhører en sort kvinde, Philomena, som han deler seng og sønner med. Eller Augustus Townsend, en hæderlig sort slave, der knokler i 10 år for at løskøbe sin søn, som til gengæld bruger sin frihed til at trælbinde andre sorte under sig, og hvem faren derfor må forvise fra sin jord, som han har lovet, at ingen slaveejer skal betræde. Der er lige så mange paradoksale omstændigheder, som der er tragiske skæbner i Jones' tæt befolkede roman, der ikke har én eneste stereotyp i sig.
At herske i helvede
Lyt til artiklen
