»Der er en ny Stor Plan for det tilfældes skyld, at du ikke skulle have bemærket det, Edward, oplyser han så højt, at alle kan høre ham. Den kaldes FOREBYGGENDE NAIVITET, og den er baseret på den antagelse, at alle mennesker i hele verden gerne vil bo i Dayton, Ohio, under én gud, og du vinder ikke noget ved at gætte, hvis gud det er«. Tiden er nu, tiden efter 11. september. Ordene kommer fra englænderen Amory, Hendes Majestæts spionchef i Tyskland, et par minutter endnu i hvert fald, for snart overtager bondeknoldene fra det amerikanske bibelbælte spionagens 'Great Game', som Storbritanniens Secret Service suverænt har betragtet som sit private skakbræt i 300 år. Amory er en standhaftig, konservativ og patriotisk embedsmand med meget lidt tilovers for socialistiske sværmere og venstreorienterede idealister. Hele sit liv har denne landadelige gentleman kæmpet for dronning og fædreland. Men her i slutningen af John le Carrés mageløst spændende thriller 'Absolutte venner' har han fået sympati og respekt for Edward, alias Ted Mundy, der såmænd i den kolde krigs sidste fase var en falleret anarkistisk fusentast, der oplært af de rigtige folk blev en fremragende dobbeltagent. Sammen med sin ven fra de hektiske dage i Berlin i begyndelsen af 1970'erne, den tynde Sascha med en nazistisk præstefar, malkede han DDR for vigtige informationer. Men nu er det blevet vinter for alle den hemmelige krigs soldater med falske pas og ærlige motiver, de er blevet gamle og som sagt overhalet af vor tids kålhøgne cowboys, for hvem diplomati er en mundspray og skyd først og spørg så bagefter.