0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Action i staccato

Krimiforfatteren Lars Bedsted Gommesen skriver som en maskinpistolsalve.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kriminalassistent Christian Krake er en tough guy. Han lever nogenlunde lykkeligt med sin brasilianske kone, Nasol, og deres børn, men så kastes han hovedkulds ind i en sag om en infam knivstikker, der skærer halsen over på folk, når natten sænker sig på Nørrebro.

Sagen udarter, den hænger sammen med forgreninger ud til internationale bagmænd, og minsandten om ikke også en gren fører ind i politistyrken, som synes dårligt ledet, ja, måske er der endog tale om korruption, og forsøger man at dølge sandheden?

Forfatteren og politimanden Lars Bedsted Gommesen har skrevet en hæsblæsende og hastemt politikrimi, der bestemt ikke holder igen med action og effekter.

Der trækkes med pistoler, og der gås til makronerne, til nærkamp og på mission ude i den danske asfaltjungle, den københavnske underverden med hård porno og sorte penge. Alt sammen på en facon, der både kysser den rene ramasjang og sikkert nok har rod i virkeligheden, sådan da.


Man mærker nemlig tydeligt, at Gommesen ved noget om politiet, ikke kun på den fede og larmende måde, men også om de stille timer på stationen, snik-snakken mellem kolleger og de lange vagter i den årle morgenstund. Men han er altså ikke en stor stilistiker, hans syntaks har mestendels samme rytme som korte salver fra en maskinpistol.

Historiens mange små hovedsætninger affyres uafbrudt med staccato, i kaskader af hurtige bemærkninger og begivenheder, og det skorter bestemt ikke på genrens faste stab af klicheer. Plus at medvirkende ofte i sætningen skal have deres navn med, selv om et 'han' eller 'hende' havde været rigeligt. Noget, som virker ufrivilligt komisk, næsten parodisk med sin bryske tone af bulldogbjæffende barskhed.

Til gengæld er der faktuelle detaljer, som vil glæde alle branchens aficionados. Dem, som ved, hvad 'combatshooting' er og har en faible for sidste mode i håndvåben. Uden at være uforglemmelig er 'Dødens port' solidt håndværk for læsere, som ikke gider høre mere vrøvl om det nye komma, sproglig elegance, eller om det nu skal hedde 'hans' eller 'sin' i løbet af teksten.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce