Det er en ganske besynderlig roman, den i Prag bosatte Per Smidl med 'Stormpassager' har begået. Besynderlig, fordi den snart 50-årige forfatters værk emmer af en pubertær forurettelse mod hele verden. Alle er dumme til hobe: Forlagsredaktører er idiotiske ignoranter, anmeldere er stupide, smålige og fulde af indeklemte forfatterdrømme, andre forfattere er som hovedregel perfide og opportunistiske PR-agenter for sig selv, og hele den øvrige menneskehed er indskrænkede, konforme, småborgerlige og gemene middelmådigheder. Kun forfatteren selv, og ganske, uendeligt få ligesindede skønånder (fra Raphael til Goethe og Kafka) hæver sig over denne pesthob af forfærdelige medmennesker. Det er et sindelag, man måske ville vente at finde hos en endog meget frustreret 17-årig, men det er underligt og lidt trist at støde på den indstilling hos det, der skal forestille at være en voksen mand.
Stormfuser
Lyt til artiklen
