0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Buskadser nær noget velkendt

Peter Nielsens nye fremragende digte får verden til at træde frem i et sitrende nærvær.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Poesien kan, når den er rigtig god, lære os at se verden på ny; den kan ryste opfattelsesevnen, så de fænomener, vi automatisk har kategoriseret som f.eks. velkendte eller fremmede, væsentlige eller ligegyldige, tiltrækkende eller afskyvækkende, pludselig forlader deres kategorier og bare træder frem - næsten ufortolkede.

Det kræver noget så paradoksalt som en koncentreret distraktion, en intens uopmærksomhed. Og Peter Nielsen har, hvad der kræves; han er en fremragende fænomenolog: Han formår at fastholde verden helt ude i det usikre grænseland, hvor den lige akkurat er ved at møde bevidstheden, men endnu ikke har samlet sig til noget, man kunne kalde erkendelse eller bare erfaring. Der er rørelser og anelser, men knap nok noget jeg: »Det er et mirakel at der kommer individer ud af det«, som han skriver.


'Livet foreslår', som Nielsens nye fortræffelige bog hedder, lægger sig i forlængelse af den ikke mindre fortræffelige 'Gule og grønne skove', der kom i 2000. Titlen på den nye bog antyder en grundforståelse hos Nielsen: Eventuel mening eller betydning er ikke noget, mennesket konstruerer uafhængigt af virkeligheden: Livet foreslår et eller andet.

I digtene er det gang på gang verden, der iagttager, tiltaler og udspørger jeget - ikke omvendt; det er ikke øjnene, der sluger marken, nej: »marken sluger øjnene«. Det er verden, der tager initiativet: Den lægger noget frem til forhandling, og vi møder op til forhandlingerne med de evner og begrænsninger, vores sanser og forestillingsevne har givet os. Resultatet af forhandlingen er det, vi kalder erfaring, og når det går højt: erkendelse.

Peter Nielsen er imidlertid ikke så interesseret i de færdige resultater som i selve forhandlingerne, selve bevidsthedens måde at arbejde på, navnlig når den er adspredt. Det er værd at bemærke, at også en fin filosofisk (selv)refleksion er en del af bevidsthedens arbejde - det er så langt fra en hovedløs rablen.


'Livet foreslår' består af syv forholdsvis korte og ét meget langt digt - det lange, 'En ufornuftig glæde', fylder med sine firs sider fire femtedele af bogen. Digtene er tilsyneladende ufokuserede, springende, tilfældige, men man skal ikke tage fejl: Det er med fuldt overlæg.

Som læser overrumples man gang på gang af træffende formuleringer, af stærkt tankevækkende, egensindige sammenligninger og mærkeligt skønne billeder - og rent versteknisk af en pludselig helt kort linje, en indrykning, et meningsforskydende linjebrud.

Formuleringer som »der synes at være«, »det virker som om« og »jeg hørte ikke om at« hyller alt i et skær af usikkerhed - hvilket resulterer i et sitrende nærvær: Verden træder frem, uden at det kan afgøres, om den er virkelig eller uvirkelig (det er stadig til forhandling), men med en særlig, alt-registrerende klarhed, der kan minde om den, man oplever på vej ind i eller ud af søvnen:

»Også en smule vind kommer ind fra havet for at blive ødelagt./ Alligevel ligger der rester tilbage af noget æstetisk, en distraktion/ der har fået nogen til at tøve med færdiggørelsen af en gavl,/ et gelænder. En grundløs krumning midt i gaden; kirkens gotiske vrøvl;/ et menneske der brat standser op og begynder at slentre/ den modsatte vej, som om dets opmærksomhed var blevet taget/ som gidsel af noget glædeligt«.

Det er glædeligt, at Peter Nielsens digte findes - og at de stadig vil holde i hvert fald min opmærksomhed som gidsel en rum tid endnu.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce