Hvis Nikolaj Frobenius' roman 'Andre steder' var en debutroman, ville jeg ikke tøve med at kalde den lovende. Det er en dygtigt sammenskruet historie om en ung mand, der må sande, at mennesker ikke altid er, hvad de giver sig ud for at være. Bogen er fuld af det, man i anmeldersprog kalder 'gode iagttagelser', og jeg har på intet tidspunkt lagt den fra mig med den tanke, at den var kedelig. Alligevel er det så som så med begejstringen. I sammenligning med den norske forfatters fascinerende debutroman 'Latours katalog' fra 1997 falder dette tredje skud i bøssen nemlig lidt pænt, for ikke at sige tamt, ud. Måske skyldes det selve plottets omdrejningspunkt: en forsvinding. Bogens fortæller må som 22-årig se sin familie gå i opløsning, da hans far forsvinder sporløst på en familietur til Danmark. Snart har han selv brændt alle broer og strejfer rastløst omkring i Sydamerika, indtil et gammelt brev pludselig kalder ham hjem til Norge. Faderen, der levede af at lave dokumentarfilm, har efterladt sig et vidnesbyrd om et dobbeltliv, som ingen hidtil har kendt til, og det er i konfrontationen med dette vidnesbyrd, at fortælleren rystes i sin sjæl. Her ville det jo være dejligt, hvis også læseren blev rystet, men det er, som om den problemstilling, Frobenius tager op, er set før.
Det er ikke, som du tror
Lyt til artiklen
