0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Billedkryds

Tore Ørnsbos nye digte, der tager afsæt i nogle tegninger af N G Hammer, er hans hidtil bedste.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er billeder i 'Bastard' - både i Tore Ørnsbos digte og i N G Hammers tegninger: groteske, surreelt prægede, sammensatte billeder; grusomme og misantropiske, men ikke uden humor.

Billederne kredser om begær, identitet og længsel, og som titlen 'Bastard' antyder, er bogen en krydsning, nemlig af poesi og billedkunst: Konceptet er helt enkelt, at Hammer tegner på højresiderne, mens Ørnsbo digter på venstresiderne.

Hammers tegninger bærer præg af en moderne tegneserie- eller fantasy-æstetik. Motiverne er drømme- eller oftere mareridtsagtige sammenstillinger af usammenhørende elementer; der er splittede, deforme og forvrængede ansigter og kroppe, som ofte er mere eller mindre vokset sammen med dyr, planter og ting.

Man har en klar fornemmelse af, at det hver gang er disse tegninger der er grundlaget for dialogen: Hammer spiller ud, Ørnsbo forholder sig til udspillet. I de kedeligste tilfælde bliver det ikke til meget mere end en poetiseret billedbeskrivelse, men der, hvor Ørnsbo fabulerer og tolker videre, kommer der ganske fine digte ud af det:

»det er en forbandelse/ for mennesket/ vokser alting sammen/ uden nåde og forståelse/ kryber tiderne ind i hinanden/ snart sidder min barndoms venstre sko/ på min far/ der kigger strengt ned i alderdommen/ pludselig kan en hel årstid/ styrte sammen/ og sætte sig som en sveden lugt/ i tøjet/ uafvendeligt vokser tingene ind til dig/ menneske«.


Der er nogle herlige ryk eller sammentrækninger i billedsproget (årstiden, der styrter sammen, f.eks.), som sammen med en sikker stemmeføring gør Bastard-digtene til de bedste, Tore Ørnsbo endnu har skrevet.

I mine øjne (der, indrømmet, er mere vant til ord end til billeder) er Ørnsbos digte bedre end de tegninger, de sætter af fra; der er mere stof i dem, længere efterklang.

Når det alligevel har været en anstrengende oplevelse at læse dem, skyldes det ikke deres ordlyd, men den ualmindelig grimme skrifttype de er sat med: den krøllede, gotisk-lignende democratica leder tankerne i retning af et middelalderinspireret fantasy-univers, som vist især drenge i 10-15-års alderen er fascineret af.

I en Tolkienagtig tegneserie eller et ditto computerspil ville sådan en skrifttype være upåfaldende, men i en digtsamling er den - i mine ømme øjne - en vederstyggelighed. Selv om skrifttypen gør, hvad den kan for at hindre adgangen til digtene, bør man nu alligevel kæmpe sig frem: Digtene er det værd.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu