Hvis modparten kryber med en syver, kan man jo være så heldig at få stik på en hjerter otte. Eller uheldig - som tilfældet er for kvinden Selma Bruhns i denne lille, tætte skæbnefortælling af den i hjemlandet anerkendte tyske forfatter Adolf Schröder, født 1938 (hvem mon han fik fornavn efter?). En fortælling om overlevelsessyndromet. Altså tomheden og skamfølelsen over at have overlevet sine henrettede slægtninge, som frem for alle Primo Levis forfatterskab kredser om. Selma Bruhns i denne roman bor alene i et stort, uhumsk hus fuldt af katte, og en dag ansætter hun via arbejdsformidlingen den unge forfatterspire Markus Hauser til nogle dages arbejde med at ordne tre kasser fulde af breve. Det ældste er fra 1939, og de skal stables i kronologisk rækkefølge - hvorpå fru Bruhns brænder stakkene af ude i gården! Uhyggeligt, ja - dét synes Markus' kæreste også. Men selv lader han sig modvilligt rive med. Et af brevene rummer en slags forklaring: Brevets modtager har også skrevet historier ned, »stadig længere og mere indviklede, som vægrede de sig eller du dig ved at finde en slutning, som om du, ligesom nu jeg, ville besejre tiden med dine historier«. Hvorpå også dén fortæller bar historierne ned i gården og brændte dem!
Stik på en otter
Lyt til artiklen
