Big Ben slår. Slagene skaber 'blytunge cirkler' som opløses i luften, føler Clarissa denne bristefærdige sommerdag i 1925, som vil kulminere, når hun om aftenen holder et af sine populære selskaber. Clarissa Dalloway, tooghalvtreds og respektabelt gift med Richard, er på indkøb, men hovedpersonen i Virginia Woolfs mageløse roman er også alt mulig andet. Klartskuende, alt for klart, ser og sanser hun, hvordan livet former sig omkring hende. Der er så meget at være glad for, men der er også denne følelse af »tomhed omkring livets kerne«, som hun føler så stærkt senere på dagen, da hun sidder på sit værelse og tænker tilbage. Til glimtene af virkelig lykke. Som dengang i haven, hvor Sally kyssede hende og verden gik under... På grund af filmen 'The Hours' oplever Virginia Woolfs roman om Mrs. Dalloway, der er så meget mere end sin mands hustru, fornyet interesse. Det er fortjent, for Woolfs vellykkede eksperiment kan det hele. Hendes røntgenblik gennemlyser individer, der er skrøbelige som æg og den engelske overklasses manerer i en periode, hvor imperiet smuldrer, og vor tids frisættelse endnu kun bobler under huden på de mest privilegerede. Livsfylde, ensomhed, melankoli, snobberi og forstillelse og mest af alt uforløst kærlighed. Fra Septimus Warren Smith, der »ikke længere kan føle« på grund af krigens granatchok, til ungdomsvennen og bejleren Peter Walsh, som altid har elsket Clarissa, men ikke fik, eller kunne få, hende, fordi hendes dybeste længsler, hvilket han ikke ved, er rettet mod noget, han som mand aldrig vil kunne give hende. Historien fortælles via det, som strømmer gennem hovedet på ti-femten mennesker. I Clarissa, der »skar som en kniv gennem alting og samtidig stod udenfor og så til«, mere end aner man forfatterens egen skæbne. At læse Woolfs roman er som at gå ind i en blomstrende have med lukkede øjne og lade duftene lede sig frem til både solbeskinnede roser - og liljer, der vokser i dyb, dyb skygge.