0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Eva på vrangen

Anoreksi på krop og sjæl i Sulaima Hinds frysende nutidsfortælling.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sulaima Hinds 'Voxeværk' fra 1997 er en anerkendt grundbog om livet på gaden. Den er et provokerende koncentrat af bræk, selvdestruktion og ligegyldighed. Bogens unge lever neden under den (af medierne) plankpolerede bz-autonome overflade. Sulaima Hind har selv været til stede.

Allerede dengang kunne læseren have lyst til at vide, hvorfor en almindelig pige havner i sådan et miljø. Det får man en del af svaret på i 'Ave Eva'. Det understreges i forlagsskrivelsen, at bogen er fiktion, men digtning kan jo også være en slags sandhed. I hvert fald genfindes mange af 'Voxeværk's nedtursmønstre i denne bog, der (også) er meget grum. Og dertil den stilfærdige, småfrysende og helt åbenhjertige tone, der gør ondt langt ind i sjælen.

Pigen hedder Eva og er lige startet på noget, der minder om Det Fri Gymnasium på Nørrebro i København. Eva kommer fra det pæne hjem på Frederiksberg med to kloge forældre. Senere krakelerer det hele og falder sammen som støv. Så er der mere power over den nyopdagede 'pussy power', og Eva synger med på feminismens slagsange et stykke tid. Hun er også med til at smadre et par pornobutikker, det er sjovt at gå i skole, men så sker der noget, der vedrører hendes egen krop.


Den kortfattede rammehistorie fortæller, at noget gik gruelig galt. Her kommer en Eva, der er blevet til både posedame og 'kvinden', og opsøger faderens gamle forlagsredaktør med den velduftende tobak. Hun hiver tæt beskrevne pølsebakker frem fra poserne, og mens han læser, spørger han, hvad det er. Knækprosa? Noveller? Og hun svarer, at det er 'observationer'. Og sådan er 'Ave Eva' også fuld af små, glimtende iagttagelser. Af faderens måde at dreje sjusglasset rundt på. Eller hvorledes et posemenneske støtter poserne med sine lægge.

Kun Evas selvdestruktive vilje er robust. Da hun var lille, var hun vred. Nu går det indad i stedet. Krop og sjæl forfalder hastigt, og der bliver drukket igennem. Det kan være svært at forstå tempoet, så 'Ave Eva' kalder egentlig også på en forudgående forklaring. Hvordan kan en pæn pige blive så fordrukken og havne på gaden?

Midt i tågerne er der et fint skitseret forhold mellem Eva og hendes far, der skriver på en bog om Søren Kierkegaard. Der er hyggelige scener fra skolen og uhyggelige samværsformer hjemme i den borgerlige. Midt i det hele mister pigen Eva sin krop og sin sjæl og bliver til én, der observerer. Sulaima Hind fortæller hendes historie med en ærefrygtindgydende ærlighed og konsekvens - og kølighed.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce