0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Magisk makværk

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Stakkels Master Shakespeare spiller en ledende birolle i Ross Kolbys mammutfantasi om drengen 'Will O'Phillie'. Forfatteren er fra Norge, men bogens indhold er så angelsaksisk som noget. Hør blot:

Will flytter til en lille landsby uden for London. I løbet af no time bliver han spottet af både de lyse og de mørke kræfter på grund af sine tofarvede øjne; Will finder et talende hoved - det er den gamle greve - under en stor eg i skoven; Will får en magisk ring, der har tilhørt selveste Shakespeare, og han begynder at dyrke sonetterne; Will får også venner og fjender på sin nye skole, ikke mindst lærerinden frk. Sweetie er ikke til at holde ud; Will får en hund, der senere får vinger. Ja! Der sker ikke så lidt.

Det hele tæller ned til den grande finale i slotsparken, men også dén fuser lidt ud, skønt alle gode onde kræfter er hidkaldt; skønt egetræet brænder, og apotekeren vågner til dåd. Måske er Will blevet for dygtig! Måske og forhåbentlig er det ikke nødvendigt med en fortsættelse!

Ross Kolby fortæller side op og side ned i en underligt uentusiastisk tone. Forfatteren kender elementerne til spænding og magi. Det bliver der ikke sparet på. Will bliver mere og mere hulkindet af mangel på søvn. Men i virkeligheden er det epoken, der interesserer forfatteren. Dronning Elizabeth. The Globe. Shakespeares formodede forhold til kammerpigen Mary Fitton. For dog at komme hele vejen rundt inddrager Ross Kolby også blandt de mørke magter grev Dracula og en vis general James Forsyth. Det var ham, der var skurken ved Wounded Knee. En underlig slatten forsamling, der ikke engang kan finde ud af at være rigtig onde. Værst er hertugen af Salisbury.

Det er ikke godt nok. Historien om 'Will O'Phillie' er hverken værre eller bedre end så mange andre digre digterværker fra fantasiens depoter, men her er en historie skrevet af en mand, der tydeligvis skulle have skrevet en helt anden bog. Nu er det blot en omgang upersonlig, gammelklog tomgang. Han vil mig ikke noget! Ikke engang et godt gys!

Før computeren blev opfundet - på Shakespeares tid - var bøgerne heller ikke så tykke og sjaskede.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce