0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Men det var dengang

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Historien begynder i det salige øjeblik, hvor manden i urskoven sukker af velvære og siger: »NU har jeg det godt«. Og den slutter, da pigen Bibi - sikkert et familiemedlem til Thomas Winding - bøjer sig ned på en strand - sikkert på Ærø - og finder et lille insekt. Det er indsvøbt i rav, der er tidens eget byggemateriale. Et nyt saligt øjeblik opstår, og hun siger: »NU er jeg glad«.

Bogen hedder 'Ikke NU men NU', og tegningerne er af Birde Poulsen, der også altid har haft et godt øje til insekter - foruden naturligvis snabeldyr og baobabtræer.

Den kloge Thomas Winding-fortæller er både lidt usikker på, hvad han vil sige, og hvordan han skal få det sagt. Derfor kommer det tøvende og i stemmens lettere slæbende gangart. Således indledes hvert opslag med ordene: »Men det var dengang, for NU ...«. Og således veksler storm med stille, og år bliver til årtusinder. Der er en tid til tørke, og der er en tid til sne og orkaner. Der er hele tiden et NU. Alt levende bliver til jord - og rav - og det skyller op på vore kyster. Bibi bliver glad som pigen med guldhornet. Men det var dengang. NU er hun måske sur.

I et knapt og indtrængende sprog fortæller Thomas Winding den store historie om, hvordan alle nuer bliver til tid. Det er filosofisk stof i den tunge ende, men så hjælper det, at forfatteren selv er lidt usikker. Ikke sandt? Men så er han heller ikke mere usikker! Denne elskværdige børnefortæller rummer tid og plads til både overblik og undren. Og slutter prosaisk af med et: »NU sidder vi jo og kigger i en bog«.

Birde Poulsen tegner, så godt hun kan. Dyr og natur på den karakteristiske, tottede baggrund og med et personligt billedsprog. Hun veksler mellem uhørt action og sprød poesi. Farvelægningen er markant i NU'ets egne farver. Hun er både loyal og vildt med på idéen.

Men NU er det slut.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce