Der var så dejligt inde på landet. Da Herman Melville havde skrevet Moby Dick, hvalfangerromanen, gik han litterært fra borde og placerede sin ny hovedperson, Pierre, i en aristokratisk amerikansk idyl. Hvor forunderligt, at denne Pierre pludselig står her og banker på i den oversatte danske litteratur. Et mærkeligt mesterværk om en amerikansk Hamlet, som nu med 150 års forsinkelse er blevet oversat af Flemming Chr. Nielsen og introduceret af ham og Ib Michael. Tak skal de have. »På landet forekommer de sælsomme sommermorgener, hvor den, som kun er gæst fra byen, skal gå tidligt ud på markerne og lade sig gribe af den grønne og gyldne verdens drømmeagtige væsen«. Sådan begynder bogen, og 400 sider længere fremme slutter den i død og fornedrelse dybt inde i en storby. 'Pierre eller Flertydighederne' er en tragedie, og hovedpersonen er trods alt det amerikanske udtrykkeligt bragt i familie med hin danske prins, som ikke vidste, om han skulle være eller ikke være. Pierre Glendinning er ved 1800-tallets begyndelse arving til godset Saddle Meadows, en vidstrakt pastorale med hundredvis af tilhørende gårde og den tidligt afdøde fars ånd svævende over markerne. Stolte forfædre, amerikanske krigere, har grundlagt godset, og her lever unge Pierre nu »som eneste søn af en velhavende og hovmodig enke«, der som fyrreårig frue stadig kan »fordunkle langt yngre dejligheder«. Forholdet mellem den sexede mor og hendes søn er sådan, at de omtaler hinanden som bror og søster. Men sønnen, enebarn med drømme om at have haft en søster, er tilmed forlovet med dejlige Lucy, et engleagtigt væsen af en anden verden end kødets.