0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mere end en helgen

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ho Che Andersons tegneserie, 'King', er kun 13 sider gammel, da hovedpersonen, Martin Luther King, stjæler mad fra en gryde i mors køkken.

To sider længere fremme bliver den 5-årige Martin overrasket i at kysse en jævnaldrende pige. Og otte sider senere kurtiserer den 23-årige King en chokeret kvinde med ordene: »Min kone skal have karakter, personlighed, intelligens, skønhed ... jeg synes, vi skal gifte os«.

Ho Che Andersons portræt af den legendariske borgerretsforkæmper er bestemt mere alsidigt end det kønsløse, pletfri helgenbillede, der ofte males af Martin Luther King.

Andersons tegneserie handler ikke kun om legenden, men også om det mad- og kvindeglade menneske, og Anderson er yderst bevidst om, at manden, der skabte håb for hundredtusinder af sorte amerikanere, også fik fjender blandt sine racefæller.

I sin research interviewede Anderson flere af Kings gamle bekendte i hjemstavnen Georgia, heriblandt en unavngiven ældre sort mand, der i tegneserien erklærer: »Jeg har intet pænt at sige om ham«.


Selv havde Anderson, der kan takke sin politisk bevidste far samt Che Guevara og Ho Chi Minh for sit særprægede navn, ikke meget at sige overhovedet, da han gik i gang med 'King'.

Gary Groth, redaktør på tegneserieforlaget Fantagraphics, foreslog Anderson at lave et tegneserieportræt af Martin Luther King, og da Anderson manglede både job og penge, slog han til.

Efterhånden tog Anderson sagen mere alvorligt og ud af hans forarbejde voksede dels en stor respekt for legenden, dels et ønske om at vise noget andet end det helgenbillede, der er den officielle version af King i USA.


Her i Danmark er det svært at blive provokeret af Andersons udlægning af det store amerikanske ikon. Det ligner blot sund fornuft. Til gengæld kan man ikke blive andet end imponeret over den grundighed og seriøsitet, der skinner ud af Andersons indtil videre to bind af 'King' (det tredje og sidste er sat til udgivelse i maj 2003).

Det vil være synd at sige, at Andersons aldeles stive, næsten stillfoto-lignende tegnestil gør Martin Luther King levende på papiret, men takket være den dramatiske effekt i hans sort-hvide streg trænger Anderson langt ind i et stykke amerikansk historie, der stadig er yderst relevant.

For som Anderson gør opmærksom på i forordet til første bind af 'King', er sorte amerikanere ikke nået ret meget videre, siden King blev myrdet i 1968. Takket være blandt andre Martin Luther King opnåede de afrikanske slavers efterkommere en lang række rettigheder, men de sorte amerikanere venter stadig på det forjættede land.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce