0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fugls føde

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Man hensættes i en sær sprød stemning fra fortiden ved at genlæse Poul Vads hovedværk 'Taber og vinder'. Verden er uoverskuelig, ens eget lille liv meningsløst, man registrerer virkeligheden, og at gøre det, er det mest uvirkelige af alt.

Nøjagtig sådan var stemningen i 1950'erne. Jeg ved det, jeg var der selv. Bogen er ganske vist først fra det følgende årti, men den holder trolig fast ved stemningen, til dels også figurerne, fra sin forgænger 'De nøjsomme'. En mand sidder på et hotelværelse i Paris. Hans økonomi er stram, den rækker kun til morgenbrød fra bageren og lunken Nescafe fra vandhanen.

Han vil studere maleriudstillinger, men falder i staver over de besøgende og kan kun koncentrere sig om deres koncentration, ikke selv præstere nogen.

Han føler, han er ved at »falde fra hinanden i stumper og stykker«. Så prøver han at skrive, skrive noget der er virkeligt, ligesom Peter Seebergs hovedperson i 'Fugls føde'. Han skriver »Notre Dames klokker ringer«, han fantaserer videre: »jeg hørte for mig klokkernes højtidsfulde ringen blande sig med storbybruset«.

Det kører for ham, men i Vads præcise stil fornemmer man jo også sølvalder og kliché bag dette brus. Det samme gør hovedpersonen, der afbryder sig selv: »jeg kom ikke længere end til disse første ord, Notre Dames klokker ringede jo overhovedet ikke, det var noget vås slet og ret«.

Ja, sådan var det. Den nihilistiske fornemmelse, som i virkeligheden dækkede over sin modsætning: at man var sat til noget stort og sammenhængende og virkeligt, som bare ikke ville indfinde sig. Seeberg bragte sin nihilist ud af fatning ved hjælp af en etisk fordring, Vad lod sine nihilister blive i deres.


I tredje del af romanen møder hovedpersonen og antihelten andre mennesker, men det bliver hans liv ikke meget mere virkeligt af: »Hun sagde til mig, efter at vi havde siddet en tid i tavshed: »Synes du også at tiden går? Disse ord udtrykte i al deres simpelhed en uudtalt forståelse imellem os««. Man var i sandhed nøjsom.

Det er Poul Vads bedrift at have formet en prosa, der med enestående konsekvens fastholder monotonien og det udvejsløse i disse liv. Som den fine kender af hans forfatterskab, Henk van der Liet, har iagttaget, består Vads metode i at rekognoscere lukkede rum, det ene efter det andet, som en anden Hammershøi. Meninger smuldrer, kun skønhedsoplevelsen består.

Romanen - eller romanerne, skal man sige, for ved genudgivelsen er det oprindelige ene bind skilt ad i tre - fremstår som gengivelsen af en fragmenteret bevidsthedsstrøm uden nogen typografiske opdelinger, den ene rektangulære helt udfyldte trykside efter den anden.

Det ligner en sprængt modernistisk form, men sproget er regelret. Der er en selvmodsigelse i, at denne tekststrøm - modsat de samtidige modernisters - er helt klassisk struktureret.

Intet i indholdet er over- eller underordnet noget andet; alt i udtrykket er indpasset i et klart system af overordnede hovedsætninger og underordnede bisætninger. Fra et centralt perspektiv fortælles det, at der intet centrum gives. Måske er det derfor, denne centrale bog alligevel kun har fået en perifer plads i den moderne danske litteraturs historie.

I reklamesproget findes der en salgsformel, der hedder 'Køb tre og betal for én'. For dette opsplittede genoptryk af det Vad'ske værk under tre titler gælder det omvendte. Men det er pengene værd. Få bøger gengiver en tids stemning så autentisk som 'Taber og vinder's beretning om det, man dengang kaldte uautentiske liv.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce