Hebriderne. Lig med stiv kuling, regn og tæt tåge. En klimatisk tilstand, et vejrlig i det fjerne repeteret år ud og år ind i radioens knitrende melding til fiskere og andre friluftsfolk. Er Hebriderne overhovedet andet end søsyge og uvejr under opsejling? Forfatteren Thøger Jensen har såmænd boet der, og afslører i sin nye bog 'Serpentine' smukt Hebriderne som en befolket øgruppe med vilde landskaber, skotsk højlandskvæg og turisttække. Og frem for alt mytisk kraft. Med den forelskedes insisteren trækker han læseren rundt på Isle of Iona og videre over til Mull, hvor en lille ekspedition falder i staver, mens verden omkring dem går i tomgang. To venner - William og Alex - har pakket en Volvo med proviant og bjergbestigningsudstyr, nu skal en drengedrøm realiseres. Bag sig efterlader de Alex' kone, undervejs møder de en ny. Eller i hvert fald en kvinde ved navn Cornea, der smelter ind i det lille selskab. Suler, søpapegøjer, bjerget og det stillestående kvæg danner en storladen scenografi om selskabet, der laver bål, drikker kaffe og taler. Lidt. Tiden går, og de er som tryllebundet til den panteistiske natur. »Kærligheden er en bevægelse på samme måde som vinden er det«, siger Cornea og fortsætter: »Luft der bevæger sig. Lavtryk og højtryk«. Og jo, der er sket en klimatisk forandring - den koneløse William er vist gennemblæst af en mildere vind, det kvindelige nærværs blide brusen. Og sådan kan 'Serpentine' slet og ret udlægges som historien om en mand, der finder sig en kvinde. Måske en noget speciel en.
Skotsk tåge
Lyt til artiklen
