0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hverdagsekstravaganza

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Han har gjort det igen, Thorstein Thomsen. Efter den vidunderlige 'Bare vi har hinanden', der kom sidste år, er Thomsen barslet med den ikke mindre indtagende 'Roser til mor', annonceret som andet bind i en romantrilogi, der tager udgangspunkt i livet i en ejendom i Kgs. Lyngby i hhv. 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne.

Denne gang er vi i 1966, midt i familien Thiesen, far Harry, der er bookingagent, mor Grethe, der er hjemmegående, storebror Ib, der lever i Stockholm, og hovedpersonen, den 16-årige guitarist Michael. I 1957 fik Lille-Michael (under det navn) et dansktopgennembrud med sangen 'Roser til mor', og siden da har far og søn hver weekend turet land og rige rundt med et repertoire af populære slagere.

Historien tager sit udgangspunkt i tiden lige før og under en række brud og kriser, der hjemsøger den lille og tilsyneladende så velbefæstede småborgerfamilie. Bruddene er forbundet med en mere overordnet udvikling i datidens Danmark, den egentlige teenagekulturs opståen, kvindens entré på arbejdsmarkedet, kernefamiliens opløsning.


Men fokus er på familien Thiesens prøvelser. Og det skildres fremragende, gennem brugen af fri indirekte tale, der tillader os smidigt at skifte spor fra faderens tankerum til moderens til sønnens. Thomsen er djævleblændt dygtig til at kombinere det bedragerisk enkle med den knivskarpe præcision i gengivelsen af personernes indre univers.

Vi følger først og sidst Michaels smertefulde opgør med faderens herredømme: De mange optrædener har på den ene side gjort Michael til en særdeles holden dreng med 60.000 kr. på bankkontoen.

Men på den anden side frarøver de familien alle dens weekender, og de blokerer for drengens stigende lyst til at forsøge sig med pigtrådsrock frem for de sødladne og barnlige numre, han hver weekend tvinges til at fremføre for et broget publikum af pensionister og andet godtfolk.

Faderen er skildret som ikke så lidt af en egoistisk, kold, sølle og selvoptaget antihelt, men imponerende nok uden nogensinde at hænge ham ud, Thomsen holder sig hele tiden på 'indersiden' af Harry. Moderen er derimod den store heltinde: Hun er smuk, sødmefuld, dejlig og stærk, en vidunderlig hverdagskvinde i ordets bedste forstand.

Og det er i sidste ende hende, der forløser familien fra alle dens beklemte trængsler. Det sker ved et dramatisk brud, men det er ikke desto mindre hende, der, ved siden af Michael, repræsenterer den ukuelige, glade og livsduelige tangent, der bærer og løfter romanen.


Hvad er det nu, Thomsen kan? Det er lidt svært at bestemme. Han er ikke en virtuos i familie med de store modernistiske mestre. Og han er ej heller blot en arvtager til den mere kuldslåede danske realisme efter Bjarnhof og Branner. Hans store og ret enestående evne er ikke uforbundet med Soya: den forsorne og ligefremme, men sylespidse sædeskildring, der ligger og vipper mellem trist klarsyn og triumferende glæde. Jeg glæder mig voldsomt til, at tredje og sidste bind, 'Johnny og hans bror', dukker op i 2003. Foreløbig er der blot roser til Thomsen, ingen torne på dén blomst.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement