De allerførste børnebøger er dem, som man kan bide i og tisse på, og som man kan kaste efter sine søskende. Der er også billeder i dem, farver og former, som man ikke kan ryste ud igen. Hvad er det her for noget? Markedet for bidebøger af tykt lamineret pap har været konstant stort de senere år. Babyboomet får også tænder. Nu kan der bides i to bøger af ægteparret Anne Misfeldt og Jørgen Stamp, som helt prosaisk hedder 'Vov' og 'Kvæk'. Og anden tekst er der ikke. Bøgerne ligger også godt og kompakt i hånden. De strutter af deres ord, frø og hund flagrer veloplagt over opslagene med deres vov'er og kvæk'er, så de er lige ved at falde ud. Der plejer ikke at være så høj energi i den slags værker. Og især Vov-bogen er god, fordi den fremstiller ikke alene lyden, men også virkningen af et vov. Farverne er dæmpede, metalliske, efterårsagtige - og det er nok en god idé. Det er tydeligvis to grafikere, der har været på spil. Her er mere kommunikation end digt. Nogle voksne kunne blive rædselsslagne ved synet af al den uorden. Små børn vil være henrykte over endnu en chance for at forsøge at ryste figurerne ud. Det er lige før. Her er altså det nye årtusinds allerførste begynderbog! Vov!
Til den søde tand
Lyt til artiklen
