Mon der findes en familie i verden, hvor der ikke er incest i en eller anden krog? Eller lever familier, hvor der ikke foregår seksuelle overgreb blot uden for fiktionens rækkevidde? I hvert fald har seksuelle overgreb været en så fast bestanddel af litteraturen i de senere år, at der skal en del til, før man glipper med øjnene og lader sig overraske af det forfærdelige. Reaktionen er snarere: Nå ja, også her! Med romanen 'Hvis barn ...' melder Anne Marie Løn sig i rækken af forfattere, der prøver kræfter med det incestuøse stof, og der går ikke mange sider, før man gætter, hvad vej vinden blæser, og hvor den ukendte fader til et dødt spædbarn skal findes. Heldigvis er gådens løsning ikke romanens hovedattraktion. Det er derimod personerne og miljøet. Som så ofte før har Anne Marie Løn kastet sig over nogle lidt sære eksistenser, hvis liv og sind hun folder ud for den nysgerrige læser. Når det virker, er det, fordi man tydeligt mærker hendes egen nysgerrighed. I en note i begyndelsen af bogen forklarer Løn, at hun selv har overværet den episode, der indleder romanen. Her haster et midaldrende, ret usympatisk ægtepar igennem Kastrup Lufthavn med et vildt skrigende spædbarn, hvis hoved dingler uden støtte. Alle omkring dem er pinligt berørt, men kan ikke finde ud af at gribe ind. Og herfra digter Løn videre. Hvem mon parret er, og hvorfor er de i lufthavnen med et spædbarn?
Her vil ties
Lyt til artiklen
