0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forkrøblede lyster

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mellem 1318 og 1325 blev 114 mænd og kvinder fra bispedømmet Paniers i det sydvestlige Frankrig anklaget for kætteri. Mange af dem var fra landsbyen Montaillou. Det har den amerikanske middelalderhistoriker Charmaine Craig brugt som udgangspunkt for en vellykket kombination af idéhistorie og slægtsroman: 'De gode mænd'.

Det faktum, at forfatteren er ung, smuk og bosat ved Laguna Beach i Californien, sløvede i udgangspunktet denne læsers opladthed en smule. Men ret hurtigt får man jo samlet sine intellektuelle sydfrugter, når man opdager, at dette er en roman, der uden at sky saften og kraften tager ideerne alvorligt. Ideerne om, hvad der er skabt af Gud og hvad af Fanden, hvad Jesus er for en størrelse, hvad der sker med sjæl og krop efter døden, hvad der er fortabelse og hvad forløsning.

Læseren behøver ikke se tykke pegefingre for at føle, at spørgsmålet om den rette, autoriserede tro stadig er aktuelt, selvom den nu i den nye folkevandringstid er flyttet over i den politiske og økonomiske sfære.


Charmaine Craig - hvis mors afstamning i det animistiske karen-folk på Burma gjorde hende fascineret af dualismer - har taget udgangspunkt i en ung kvindes autentiske vidneudsagn for inkvisitionsdomstolen, som i 1320 anklagede hende for kætteri, ægteskabsbrud og blodskam, afvigende tankegang og tilbageholdelse af oplysninger. Craig går så to generationer tilbage.

I et efterskrift fortæller hun om sin research. Det er sympatisk og kun næsten overflødigt. Under læsningen føler man sig tryg ved forholdet mellem fiktion og historiske fakta, men det er tilfredsstillende at vide, hvad der er hvad.

Den gennemgående hovedpersonen i 'De gode mænd's tre dele (1265-1300, 1300-1308 og 1308-1322), præsten Pierre Clergue, er autentisk, og han var »kvindeelsker, kætter af sind og en forræder mod sin menighed«. Desuden var han, ifølge Craig, lille og halt. Som dreng trøster han sig med, at hans sjæl er fuldkommen og således kompenserer for hans forkrøblede krop, ja, at denne krop er vidnesbyrdet om hans sjæls overlegenhed.

Han bliver præst i Montaillou, men har inden en stærk oplevelse af ulykkelig kærlighed og eget svigt, som styrer resten af hans liv. Han, den kyske, forføres af en borgfrue og er fra da af en slave af sine seksuelle lyster, som han uden anden anger end den rent egoistiske bekymring for egen sikkerhed tilfredsstiller hos landsbyens kvinder. Langt hen ad vejen følger vi Pierres egen synsvinkel, og det er først mod slutningen, han fremstår som den decideret dårlige nyhed, han er for sine omgivelser.


Det lyder måske kulørt, men er det ikke - det er snarere broget: Så broget som tilværelsen har været for franske bønder, da inkvisitionen rasede. Den unge Pierre sukker efter en jomfru, som hans nærmest dyriske bror besvangrer; siden møder han, hvad der skulle have været hans datter og hendes datter igen; og som en forsinket fuldbyrdelse bliver han, den gamle, forkrøblede præst, denne piges elsker, gensidigt elsket. At horebukken Pierre kan ægge kvinderne, som han gør, er lige så lidt indlysende, som den slags er i virkeligheden og netop derfor troværdigt.

En af de andre tråde i det tæppe, romanen væver, følger den forældreløse Bernard, der med 'Kirken' i mors sted bliver en nidkær inkvisitor med et personligt, brændende had til Montaillou-præsten Pierre, som han (med rette) mistænker for at sympatisere med kætterne - der i bogen hedder 'De gode mænd', og i historien hedder katarerne af det græske ord for 'ren'.

Katarerne var kosmiske dualister, ifølge hvem Gud skabte lys og ånd, og Satan skabte mørke og materie; Jesus var således for katarerne ren ånd. De prædikede blandt andet ekstrem askese, herunder total seksuel afholdenhed, noget romanens (og virkelighedens) Pierre selvsagt ikke følger dem i. Den virkelige grund til Bernards had mod Pierre er da også hans seksuelle forslugenhed, som er en anfægtelse for fanatikeren Bernard.

En tredje tråd trækkes af hoflægesønnen Arnaud, der gemmer sig for sin far og verden på grund af sin homoseksualitet og i stedet bliver skomager og en godhedens mand, en sanselig Jesusfigur.


I tredje del flettes disse hovedtråde sammen omkring pigen Ekko, men hele tiden er der et broget bagtæppe af personer, som med en kliché 'får kød og blod' - måske især fordi kødet og blodet bliver så konkret i en tid, hvor man bliver torteret og brændt for forkerte anskuelser. Anskuelser, der ofte er baseret på tilfældige indflydelser, og som en moderne værdirelativist uden tøven ville afsværge.

Det er for mig at se en bedrift, at Charmaine Craig formår at gøre middelalderens ideer om sjæl og materie og gudstro og kirke nærværende og relevante på deres egne præmisser - uden et øjeblik at svigte den moderne indsigt i disse ideers sociale og psykologiske begrundelser.

Det kan da godt være, at kropsbevidstheden og visse omgangsformer har været en smule anderledes, end hun skildrer det - så faghistorisk er romanen jo heller ikke - men i 'De gode mænd' har forfatteren ramt en fin balance mellem det genkendelige evigt menneskelige og det fjerne, uvante og derfor øjenåbnende. Resultatet er, at menneskene, tiden og stederne taler til os hen over 700 år. Godt gået og en fornøjelse at læse, også fordi oversættelsen forekommer fejlfri.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu