0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

På knæ for livet

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Her er historien om en mand og et land. C.S. Lewis og Narnia. Og de børn og den kærlighed, der gjorde det muligt.

Der var engang i Oxford en stiv og gudsfrygtig professor i middelalderengelsk med mere, der under krigen fik fire børn fra London i pleje i sit utætte og uopvarmede skovløberhus. Da de var rejst tilbage, satte plejefar sig ned og skrev en bog om verdens største garderobeskab, (som pigen Lucy kalder det.)

Senere skrev han flere. Endnu senere mødte Lewis en rapkæftet, fraskilt, yankee-kvinde med to børn, der fordrejede hovedet på ham og gik efter hans penge, som nogle ældre professor-kolleger mente at vide det. Selv fik Lewis nogle år med inderlige følelser, stor sorg og stor kærlighed. Det er aldrig for sent at få en lykkelig alderdom!

C.S. Lewis var 58 år, da han i 1956 giftede sig med Mrs. Joy Gresham. Det var samme år, som den sidste Narnia-bog udkom. Over dette, korte ægteskab er filmen 'Shadowlands' blevet drejet.


Tolkien brød sig aldrig om Narnia-bøgerne - især ikke deres mix af figurer fra forskellige mytologier. Der skal være orden i sagerne! Med tiden lærte Lewis at leve med det, men det pinte ham, for han var nærtagende, og de to stod hinanden nær. De første bøger fik heller ikke gode anmeldelser, men de blev umådeligt populære alligevel.

Når nu Borgen genudsender alle syv Narniaer i ét stort, prægtigt bind med de originale illustrationer, så bliver der åbnet op for en tilstand, som tidens tand kun i ringe grad har gnavet i. Narnia-bøgerne er ægte, engelske klassikere. De var gulnede allerede ved fødslen.

Så pyt med høflighed og tea-time, for her er både ånd og action, og forfatteren har noget, han vil fortælle mig. Selv sagde C.S. Lewis om sine bøger: »Jeg sigter mod en forberedende dåb af børnenes fantasi«. Han havde også lune.

Inde i Narnia bor jo løven Aslan. Han er børnelitteraturens ukronede konge. Aslan er Vorherre, og meget af det, han siger og gør, er der belæg for i Biblen. C.S. Lewis var ikke blot et troende menneske, han skrev også om det i religiøse pamfletter med stor succes. Faktisk blev der rynket på næsen, da han risikerede sit gode navn ved at skrive en børnebog. Og med dyr i.

Det er Aslan, der lukker historierne og slukker lyset i lygtepælen: »Drømmen er endt; det er morgen nu«. Og drømmen var vældige slag og klejne misforståelser, stort og småt, redelig belæring og en fantasi, der strømmer over med sit budskab om nåde og kærlighed. Der er scener så store i Narnia, at ikke engang Hollywood vil kunne filmatisere dem.


Løven Aslan var med som brudeløve, da C.S. - kaldet Jack - giftede sig med Joy. Også hun var inderligt troende. Da Lewis i en sen alder skulle runde sin viden af, er han dog kommet nærmere Goethe (Faust) end Aslan. Nu så han, at »kvinden er både Himlen og vejen dertil«.

Her er en mand, der søger og finder, og som kan sætte det i sød musik og til sære billeder i eventyrets form. Her er skrevet med hjertet, og det er måske, hvad der stødte Tolkien allermest.

C.S. Lewis døde 22. november 1963. Derfor var der ikke så mange, der lagde mærke til det. Dengang var en Kennedy større end Narnia.