Jørgen Leth (f. 1937) er en af de mange planter der voksede ud af sentressernes frodigt eksperimenterende kunstmiljø hvor man arbejdede på kryds og tværs af poesi, musik, billedkunst, film, happenings og meget andet. Ligesom den jævnaldrende Inger Christensen havde Leth udsendt et par digtsamlinger i begyndelsen af årtiet, men det var først i slutningen af tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne han for alvor foldede sig ud som poet. Det kunstneriske gennembrud kom med 'Sportsdigte' i 1967 hvor især cykelløb, men også bordtennis og fodbold tages op i en række på én gang helt enkle og mytisk prægede digte. Emnevalget må siges at være originalt, og samtidig finder Leth i 'Sportsdigte' det særlige greb i stoffet som er hans - både når han er digter, filmmand og sportskommentator: En kølig, men opmærksom registrering af genstande, begivenheder, personer og situationer. Betragteren meddeler sagligt og detaljeret hvad han ser og holder sig selv og sine egne følelser i baggrunden. På den måde giver han netop plads for det mytiske og dramatiske potentiale der er i stoffet. Leths metode er - med litteraten Anne-Marie Mais træffende udtryk - en mytisk minimalisme. Det er imidlertid ikke kun minimal art man finder spor af i Leths sentresserdigte. Også andre tidstypiske strømninger som popkunst og konceptkunst gør sig gældende: Ligesom popkunstens superstar, Andy Warhol, inddrager Leth medie-ikoner i sin kunst; og 'Sportsdigte' arbejder som titlen mere end antyder, ud fra en særlig idé, et særligt koncept.
Det' Leth
Lyt til artiklen
