Visse bøger bør man kun læse, når man er i strålende humør, og alt går strygende. Således med Emmanuel Boves 'En mand der vidste', der oprindelig er fra 1942, men nu kommer på Gyldendal i Henneberg Pedersens nykommaterede oversættelse og i meget smukt format. Bove (1898-1945) havde sin blomstringstid i 1920'erne, men henfaldt efter krigen i dyb glemsel. Alt dette ændrede sig dog i 1970'erne, og i dag er Bove kanoniseret, komplet med indplacering ved siden af Kafka, Robert Walser, Beckett og Rilke. Og ikke uden grund. Boves kendetegn er en meget direkte og uforblommet stil, en simpel syntaks og rent tematisk en helt usædvanlig evne til at fremstille taberliv: Fattige, ucharmerende, ynkelige, bitre, demoraliserede og gemene mennesker er ofte hoved- eller bipersoner.
Taberliv
Lyt til artiklen
