0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Moderskab

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Moderskabet er et sort kontinent litterært set, både før og nu. Skildringerne findes, bl.a. af forfattere som Doris Lessing, Sylvia Plath, Margaret Drabble, A.S. Byatt og andre.

Men de er få set i forhold til det samlede litterære billede, og et faktum er, at den trivialitet og gentagelse, der er forbundet med det tidlige moderskab - hele dette præg af dagligdag og krop - ikke indbyder til stor litteratur.

Men hvorfor egentlig ikke? For omvendt kan man sige, at det indeholder alle mulige stærke elementer - kærlighedsbesættelse, sociale problemer, psykologisk komplekse mekanismer osv. Sagen er formentlig, at stoffet opfattes som så entydigt kvindeligt, at det ikke rigtigt har kunnet finde en plads i det litterære hierarki.

Så meget mere grund er der til at hilse den amerikanske Jayne Anne Phillips' roman 'Moderkærlighed' velkommen. Hendes impressionistisk afsøgende, stilistisk fine noveller og romaner er kommet på dansk siden 1980'erne. Nu sætter hun moderskabets erfaringer i scene i sin strømmende prosa med typisk amerikansk og sensitiv sans for den karakteristiske detalje.


'Motherkind' er den engelske titel, der spiller på flere betydninger end den danske. I centrum står digteren og freelance-redaktøren Kate, der er flyttet sammen med Matt, der er fraskilt, læge og far til to drenge på weekend-basis. I det hjem, de er ved at etablere, indgår også Kates syge og døende mor.

Vi følger dem et år, med flashbacks til Kates ungdomstid og umiddelbare fortid som gravid. Romanen er original i sin måde at skildre et dagligliv i feltet mellem nyt krævende liv og død og forfald.

Kate skal både passe en dødssyg mor og et spædbarn til akkompagnementet af to rulleskøjtende, støjende drenge, som naturligt nok er noget ambivalente over for faderens nye liv og deres plads i det. Det lykkes Jayne Anne Phillips at oplade hele denne endeløse praktiske dagligdag med betydning.

Samtidig er hun helt konkret i skildringen af, at digteren i Kate er ved at gå til i denne presserende dagligdag, hvor hun er ved at blive reduceret til en art, moder-arten, hvilket er en chokerende oplevelse for alle moderne kvinder i vores individualistiske tid. Pludselig er man blevet almindelig, underlagt sin krop med et spædbarn som krævende forlængelse, og i fare for at miste sit hårdt tilkæmpede jeg:

»Somme tider havde hun, når hun holdt om ham, en fornemmelse af at hun holdt om alle de ord hun ikke fik skrevet, varme, velpassede og levende, endelig sprunget ud af deres indtil nu uformelige skikkelser og konfigurationer, deres flade todimensionale grænser.

At elske ham var en frygtelig forførelse, tænkte Kate, uafbrudt blomstrende mens hun insisterede på at ordene var hendes egne på den måde ord kunne være det. Hun opdagede ham fuldt og helt og stadig fuldere i deres bestandig fysiske nadver, i påklædningssituationer, under vask og badning, amning, kærtegn som nærede og udmattede hende, mens det at skrive krævede en stigende ensomhed«.


Af citatet ser man det tidlige moderskabs ingredienser - forelskelse, tabet af jegets grænser, det praktiske livs ritualer, som opleves religiøst. Moderskabets dobbelte karakter af næring og udmattelse får sin fremragende skildring i denne roman, der udforsker et sjæleligt landskab med en sjælden vilje og udholdenhed.

Den erfaring, Jayne Anne Phillips sætter ord på, er grundlæggende en erfaring af at blive biperson i sit eget liv.

»Der var så meget at gøre og så lidt tid at gøre det i«, hedder det prosaisk, men oplevelsen tolkes egentlig religiøst og sættes da også indirekte i forbindelse med hendes tidligere ungdomsliv som rejsende i Indien, hvor hun i iagttagelsen af religionen har mødt, hvad man kunne betegne som en slags nedsmeltning af det personlige jeg. Frygten for det, tillokkelsen ved det.

Det er en usædvanlig roman, stærkt personlig og med en vild energi i forsøget på at indfange de flygtende øjeblikke, der er indlejret i to livssituationer, der er kortvarige og intense: omgangen med et spædbarn og en døende mor. Den er usentimental i sin betoning af, at selv de mest dramatiske tilskikkelser former sig som helt konkret liv.

Man er glad for, at dette erfaringsstof, som enhver mor kan genkende dele af, er blevet sat på ord af en så god forfatter som Jayne Anne Phillips. Hun har altid krævet en tålmodig læser, som en grundig undersøgelse af øjeblikket altid gør det. Belønningen udebliver ikke.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu