Løftet af kærlighed

Lyt til artiklen

Svenske Elsie Johanssons succesroman 'Glasfuglene' - den første i en trilogi - har tilsammen solgt mere end 200.000 i sit hjemland. Johansson arbejder bevidst med et gammeldags ordforråd og en moderne psykologi. Romanen handler om en svensk arbejderfamilie i tiden op til Anden Verdenskrig. Meget hurtigt lander læseren i en verden, hvor betydningen af margarine igen får vægt, sammen med ord som pak, abort, hårklemmer under baskerhuen, forsåling hos lappeskomageren, møder i missionshuset om lørdagen, glansbilleder og filmstjernebilleder. En verden, hvor nøjsomhed og fattigdom igen er hverdag, og engelsk tales sådan her: jes, no, kommalång, baj, baj darling osv. Og hvor den inkarnerede fremmede som det eksotiske pust udefra, Stockholms Charlie selv, sover oppe i storesøsterens seng, og giver Nancy, den 13-årige fortæller et kys lige midt på munden, med sine »hårdtbløde, tobaksduftende læber«. Charlie, som kun storesøsteren Dora har fidus til, mens resten af familien, ikke mindst moren og Nancy er forsigtige og forbeholdne. Romanen er simpelthen et røntgenbillede af arbejderklassens inderste (stærke) moral og samtidig begrænsningen i udtryksevnen, når kærlighed skal meddeles. Det er bogens styrke, at den kan rumme så svære følelser som skam, fejhed, hykleri, ved siden af uspoleret forsvarsvilje, der gør romanen spændende og helt ubesværet i sit følelsesmæssige overblik. Relationen mellem Dora og Nancy er den bærende historie.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her