Hvad ved jeg om menneskets skæbne? (...) Jeg kunne fortælle Dem mere om radiser«. Sådan står der i ireren Samuel Becketts sene lille prosatekst 'Nok' fra 1966. Nogen på Gyldendal har fået den brillante idé at genoptrykke Uffe Harders gamle oversættelser af et udvalg af Becketts franske prosastykker fra 'Første kærlighed'(1946) frem til 'De fortabte' (1966/70). Becketts engelske dubletter er desværre ikke konsulteret, dermed går de i øvrigt gode oversættelser glip af en række underfundige ordspil. Teksterne udkom oprindeligt på Arena, men er svære at opdrive i dag og er nu kommet i en ualmindeligt smuk og stilren udgivelse fra Gyldendal. Teksterne demonstrerer til fulde spændvidden og springene i denne mindre kendte del af Becketts værk: fra det vulgært-burleske, der punkterer enhver ansats til forloren patos og hul dybsindighed, over det knivskarpt tillukkede og telegrafisk gådefulde, der på én gang præsenterer os for et dirrende billede, og en dyb undren over, hvad det nu egentlig er, det forestiller og betyder.
Bing, Beckett
Lyt til artiklen
