0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Florissante tider

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den kiedsom vinters kiedsomhed overvindes bedst med god læsning. Sådan en gedigen, gammeldags roman som Kelvin Lindemanns dobbeltværk 'Huset med det grønne træ' og 'Gyldne kæder', der udfolder et stykke Danmarkshistorie fra de florissante tider i 1700 tallets sidste periode omkring købmandsslægten Isert på Gammel Torv er et oplagt middel.

Tidens København folder sig malerisk ud, mens næringsliv og politik blander sig i bestræbelserne for at fremme den internationale handel og søfart med krig om monopoler på krydderier og andre indbringende varer fra de fjerne riger.

Der er også menneskeligt drama forbundet med slægtens entrepriser. Den dynamiske Thomasine Isert bliver handelshusets leder, og hun sender sin ene søn ud for at kolonialisere Nicobarerne, dog uden held. Thomasines anden søn har større held som plantør i Afrika, men gribes af oplysningstidens ideer, som fører ham ind i kampen for afskaffelsen af slavehandel.

Selv om der er overlappende temaer hos Lindemann og Thorkild Hansen, er de vidt forskellige som forfattere. Lindemann er dog lige så indsigtsfuld i historien og sproget som senere Thorkild Hansen, men han har sin personlige styrke i den medrivende fortællekunst, der ikke er uden besk realisme, og de fine karaktertegninger, helt ud i bifigurerne.

Der er Dickenske karakterer som det gamle faktotum Nolte, der formelig dufter af snustobak og bejg. Det er mennesker af kød og blod og sjæl, der driver den dramatiske handlingen til dejlig, mættende læsning.

Det kan kun skyldes de herskende tendenser i det 20. århundredes litteraturhistorieskrivning, at Kelvin Lindemann er så mærkværdigt fraværende i værkerne om sin tids forfattere. Han var for højredrejet.

Man skal til den store læser Billeskov Jansen for at finde et passende signalement og en sober vurdering: »Vi kan i hele forfatterskabet erkende en henrykkelse over livet, en forundring over dets gådefuldhed, en nænsom forelskelse i naturen« (Dansk Biografisk Leksikon, bind 9).

Jeg kan på det varmeste anbefale at byde kulden trods med 680 sider Lindemann.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce