Amatørhistorikeren Lindsey Davis fik sig for nogle år siden et velfortjent gennembrud med den antikke privatdetektiv Marcus D. Falco, en toga-tough snuser a la Dashiell Hammetts Sam Spade, men i stedet for smøger og skyder var vor mands arbejdstøj sværd og sandaler, downtown det klassiske Rom eller rettere sagt under den delvis sympatiske opkomling og soldaterkejser Vespasian, som den gamle overklasse gerne så styrtet. Falco er med i spillet om magten og selv som meget af en parvenu selvfølgelig oppe imod den tids adelige mafia, patricierne og ridderstanden. Jeg har rost Davis' første klassiske krimier, fordi de på forbilledlig vis havde en skæg moderne noir-tone. Falco er genrens lakonisk-hårdkogte jegfortæller og samtidig beretter af den store historie om Romerrigets begyndende fald og forfald, også ude i de provinser, han er på hemmelig mission i. Falco har en vedvarende kæreste, den skønne Helena, rig enke og datter af en fin senator. Bortset fra at sådan en fast forbindelse ville hverken Sam Spade eller Philip Marlowe vide af, og at det er lidet sandsynligt, at en ædel romerinde vil hægte sig på en plebejer som Falco, er hun mere og mere blevet lidt af et problem for seriens spænding. Især i denne sidste om kriminalitet kort efter Kristus, hvor parret er på mission til den rosenfarvede stad Petra, dengang en del af den kejserlige koloni Egypten.
Intet under togaen
Lyt til artiklen
