0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Intet under togaen

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Amatørhistorikeren Lindsey Davis fik sig for nogle år siden et velfortjent gennembrud med den antikke privatdetektiv Marcus D. Falco, en toga-tough snuser a la Dashiell Hammetts Sam Spade, men i stedet for smøger og skyder var vor mands arbejdstøj sværd og sandaler, downtown det klassiske Rom eller rettere sagt under den delvis sympatiske opkomling og soldaterkejser Vespasian, som den gamle overklasse gerne så styrtet.

Falco er med i spillet om magten og selv som meget af en parvenu selvfølgelig oppe imod den tids adelige mafia, patricierne og ridderstanden. Jeg har rost Davis' første klassiske krimier, fordi de på forbilledlig vis havde en skæg moderne noir-tone.

Falco er genrens lakonisk-hårdkogte jegfortæller og samtidig beretter af den store historie om Romerrigets begyndende fald og forfald, også ude i de provinser, han er på hemmelig mission i.

Falco har en vedvarende kæreste, den skønne Helena, rig enke og datter af en fin senator. Bortset fra at sådan en fast forbindelse ville hverken Sam Spade eller Philip Marlowe vide af, og at det er lidet sandsynligt, at en ædel romerinde vil hægte sig på en plebejer som Falco, er hun mere og mere blevet lidt af et problem for seriens spænding.

Især i denne sidste om kriminalitet kort efter Kristus, hvor parret er på mission til den rosenfarvede stad Petra, dengang en del af den kejserlige koloni Egypten.


Der dukker et par lig op, og der er selvfølgelig en konspiration. Men Helena er ganske utålelig med sin tøsede lillepigesnak og dum-naive tone. Og hele forholdet mellem hende og Falco minder om et dårligt stykke af Noël Coward tilsat citater fra en parforholdsbog af Janne Helle.

Den romerske kvinde af høj byrd var måske ikke altid lige moralsk og dydig, men hun var ofte vanvittig begavet, vidt belæst i græske klassikere og et filosofisk og selvstændigt hoved, tit med en egen vinkel på virkeligheden. En af dem førte såmænd på lang sigt til den nye sekt, kristendommen.

Helena er Pernille Aalund i hvide gevandter og opsat hår. Og Davis lader mere og mere Falco tale i turistbrochureprosa om dette og hint. Brøleren er på marmortrapperne, at verdenshistorisk paratviden dræber den kriminelle historie. Fuldstændigt det episke flow.

Muligvis en mellembog skrevet på en kold og dårlig dag i England med tankerne på flugt til varmere himmelstrøg og nostalgi efter en ferie i det fremmede. Men Davis skal hive op i togaen og huske på, at Rom ikke blev bygget på en dag. Ej heller en god krimi.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce