Mange bogelskere vil vide, at Umberto Ecos bestseller 'Rosens navn' slutter med, at et bogtårn, et klosterbibliotek, går op i flammer. År senere vender romanens fortæller Adso tilbage til brandtomten. Han finder et skab, som stadig står mirakuløst oprejst, selv om det er ødelagt af vand og termitterne også har ædt af det. Skabets bøger ser hele ud udenpå, men er hule indeni, de er »spøgelser af bøger«. I Umberto Ecos moderne thriller - der samtidig er et togt til middelalderens forbløffende univers - går subtile linjer fra bøgernes tilstand til menneskenes. Bogen spiller den altoverskyggende hovedrolle, både som symbol for menneskets ypperste sandhedssøgen og dets blege, svage forfængelighed. På den tid - Italien i 1327 - har kirken et stort ord at skulle have sagt, og biblioteket håndterer på en from måde magten over menneskets lærdomstrang. Da 'Rosens navn' gik sin sejrsgang verden over, imponerede den med sin veloplagte intrige og indsigt i middelalderen. I dag gør dens mangfoldige bogelskerkultur indtryk. Umberto Eco er italiener og synger en serenade på 500 sider til bogens pris. Det er sjældent at læse et værk, hvor man kan lære så meget om bogens fortræffeligheder og dejligheder. Og overskriften? Den betyder 'Tag op og læs'!
Tolle et lege
Lyt til artiklen
