0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tilbage til Prag

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

To tjekkiske emigranter, en mand og en kvinde, besøger uafhængigt af hinanden deres fædreland efter 20 år i henholdsvis Danmark og Frankrig.

Manden Josef har været gift med en nu afdød dansk kvinde, hvis fysiske minde han hæger næsten morbidt om.

Kvinden Irena rejste også efter den sovjetiske invasion med mand og to døtre, den ene endnu ufødt. Manden døde ret kort efter, og Irena kæmpede sig igennem i Paris som enlig mor med ufaglært arbejde.

Ved bogens begyndelse er hun en ældre, gift og velhavende svensk forretningsmands elskerinde. Han forsørger Irena og giver den ene datter en lejlighed og sender den anden på engelsk kostskole.

Da hans firma åbner filial i Prag efter Murens fald, presser han og en fransk veninde Irena til at tage 'hjem' - selv om hun føler sig hjemme i Frankrig.

I lufthavnen møder hun Josef, som hun engang har været meget forelsket i, og tror, det er skæbnen. Josef husker hende ikke, hvilket han skjuler.


Dette er i korte træk - og uden at afsløre for meget - den bærende konstruktion i Milan Kunderas lille roman 'Uvidenheden' som er den tredje, han har skrevet på fransk. De to andre var 'Langsomheden' og 'Identiteten'.

For Kunderas vedkommende må båndene til fædrelandet siges at være effektivt kappet. Det er de sådan set også for Josef og Irena, men de bliver ikke for alvor klar over det, før de har besøgt deres gamle hjem.

Både Josef og Irena oplever, at deres gamle landsmænd ikke spørger til livet i udlændigheden - det er for fjernt, fremmed og irrelevant.

Som altid hos Kundera fylder det mandlige syn på kvinder og seksualitet en del. Om Irenas elsker og sponsor hedder det med et af romanens mest slående indsigter og vellykkede billeder:

»Som sin mors elskede barn var han ude af stand til at leve alene, uden kvindelig omsorg. Men så meget desto dårligere udholdt han deres krav, deres skænderier, deres gråd og sågar deres kroppe, som var for nærværende, fyldte for meget. For at kunne beholde dem og samtidig undslippe dem kastede han godhedens granater mod dem. I ly af skyen fra eksplosionen trak han sig tilbage«.

Men - også som altid hos Kundera - er det seksuelle flettet sammen med det politiske, med spørgsmål om identitet, udgangspunkt, udrejse og tilbagekomst, nærhed og fravær.


Romanens titel henviser til, at nostalgi på spansk hedder noget, der på katalansk er afledt af det latinske ord 'ignorare': at være uvidende.

Det står ikke helt klart, hvorfor Kundera har haft behovet for sit lille etymologiske foredrag - medmindre det er for at slå en sløjfe på Josefs uvidenhed om, hvad han i fortiden har afstedkommet, både for Irena og en barndomskæreste.

Denne kvinde og en overbevist mandlig kommunist, begge ældre, er dem, der over for hhv. Irena og Josef kommer med kloge indsigter om forholdet mellem de tilbageblevne og de rejste. (Symmetrien er lidt for nydelig.)

Kundera bruger myten om Odysseus som spejl og benytter lejligheden til at rehabilitere og ynke den Kalypso, som Odysseus immervæk levede 20 år med, inden han drog 'hjem' til den Penelope, der ellers er heltinden.

Med andre ord, 20 år af et liv har deres egen værdi, uanset hvor de leves, og Kundera påviser med Irena som eksempel, at det er et overgreb at påtvinge emigranter en nostalgi, de ikke har.

Vi slipper ikke for et par håndfulde af Kunderas filosofiske aforismer, iblandet lidt lommeuld, men han kan stadig virke provokerende, i hvert fald på en kvinde - og han har sin egen stemme, denne den kolde krigs litterære kæledægge. Kundera-fans vil ikke blive skuffede.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement