Forfatterne Henning Mortensen og Lean Nielsen blev i 1987 bedt om at skrive et skuespil sammen, og i deres korrespondance opstod tillige ideen om en cykeltur ned gennem Europa. eaterstykket blev en realitet, men kun Mortensen kom af sted på cykelturen. Senere gled de to fra hinanden, og sidste år døde Lean Nielsen. De versificerede breve fra Lean Nielsen, som Henning Mortensen nu har udgivet, handler om den forestående cykeltur, om det fælles teaterprojekt og om Nielsens liv og helbred i øvrigt. Det står ikke for godt til med nogle af delene: Nielsen plages af sukkersyge, forhøjet blodtryk, hæmoider, polypper i røven og ikke mindst fedme og alkoholisme; han døjer med at få skrevet sin del af skuespillet, og han har svært ved at tage sig sammen til at købe en cykel og begynde at træne. Heldigvis har han et nøgternt og ofte humoristisk forhold til al denne elendighed og ugidelighed - derfor er 'Cykelhjul' faktisk en munter bog. F.eks. fremsætter han på et tidspunkt følgende forslag: »jeg lejer en knallert og/ kører lidt i forvejen og/ ordner teltene, varmer/ maden, åbner flaskerne og/ holder bålet ved lige«. Denne lille passage giver et indtryk af Nielsens stil: Den stemme, man møder, er sikker i fraseringen, ligefrem i ordvalget og djærv og varm i tonen. Den fortæller usentimentalt om alle kvalerne og gør i næsten alle digtene lykkelige fund: En vis bjergkæde kaldes 'Pygmæerne', en ottekilometers træningstur efterlader Nielsen »flad som/ en udsuget frokostpølse«, og en person ender sit liv, »da satan/ klaskede ham til med sorte sukkerroer/ så han blev kvalt i evigt mørke«. Det er sådanne små lys i sproget, der gør Lean Nielsens digte værd at læse.