0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vølvens fodtur

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Af det mægtigste og mærkeligste digt fra den ældste nordiske middelalder, 'Vølvens spådom', eksisterer der 20 forskellige danske oversættelser.

Det er svært at se, hvad der har fået Preben Meulengracht Sørensen og hans norske kollega til at frembringe en enogtyvende - som andet end et påskud til at hægte hundrede siders håndbogsstof om digtet på, så det hele fylder en hel bog.

Svære valg skal træffes, når man skal oversætte den kompakte og formstrenge tekst. Den forrige danske oversætter, Suzanne Brøgger, valgte at slække på vedtagne vendinger og på versformen til gengæld for et mere mundret moderne dansk.

Sådan her så der hos hende ud i urtiden: »jorden fandtes ikke, himlen fandtes ikke, gab og gold tomhed, intet græs«.

Digteren Thøger Larsen, der ved siden af filologen Martin Larsen stadig indtager en delt førsteplads på rangstigen af Vølve-oversættere, skrev: »ej var jorden og ej himlen, gabet Ginnungi, men græs ikke«. Lidt tættere på originalen, med navnet bevaret, stramt.


Den nye oversættelse løsner grebet ved at indsætte de slappe ord 'der var' og det pseudopoetiske 'hvælv': »ingen jord fandtes, ikke himmelhvælv, der var Ginnungagab, men græs ingen steder«.

Det er korrekt at det old-islandske hvergi betyder 'ingen steder'. Men det er et tilbageskridt at oversætte ét ord med to i en så stram tekst.

Hvor moderne dansk en sjælden gang er kortere end oldislandsk, forlænger de. Usædelighed hedder 'hordom' på det gamle sprog. Både Brøgger og Larsen'erne oversætter til 'hor'.

Meulengracht og Steinsland har morskab af at opfinde ordet 'horskab', der klinger fælt af sølvalder.

Forlaget hævder at digtet næppe tidligere har været oversat »så tæt på den originale tekst som i denne ny gendigtning«.

Tjah, hvis de dermed mener digtets meninger, så måske. Men hvis digtet også er form og poesi, så langtfra.

Kommentarerne er omhyggelige, alsidige og uden markante overordnede synspunkter. Jeg savner overvejelser over det eneste ny deres bog rummer: oversættelsen.

Om hvad der har motiveret de enkelte valg, og hvor de mener Larsen eller Larsen er så langt fra den originale tekst, at deres forslag er et bedre alternativ.



Anders Bæksteds bog om 'Nordiske guder og helte' har været en klassiker, siden den udkom første gang i Politikens Forlags serie af stribede håndbøger i 1963.

Nu foreligger den i en 3. udgave, der kræver lidt mere plads på reolen, er fornemmere illustreret end før og omredigeret, så den er lettere at finde rundt i.

Men det er gjort med pietet, så det stadig er den oprindelige tekst, der er bærende. Bearbejderen Jens Peter Schjødt har sat en ny indledning på og ordnet guderne ikke efter rang, men efter alfabetet.

Inde i de enkelte tekster er det stadig Bæksteds enkle prosa man møder. Citaterne fra 'Vølvens spådom' og de andre eddadigte valgte Bæksted at gengive i Martin Larsens oversættelse. Det er ikke ændret i denne udgave og behøver heller ikke ændres i næste.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement