0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danskere på spid

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Titelnovellen i Georg Metz' nye novellesamling 'Gensyn i mørket' handler om en dreng, der lægger hele sin livssituation frem for sit store forbillede, en tv-dramatiker.

Han vil have råd om, hvordan han selv kunne skrive, og frem for alt vil han nok bare blive kendt, ligesom de alle vil det i hans miljø.

Så for at gøre det hele mere interessant udleverer han enhver detalje om sine arbejdsnarkomaner til forældre, der samtidig er dramatikerens venner, og giver den lige en ekstra tand.

Nogle måneder senere åbner han og forældrene for fjernsynet. Hele hans historie ruller hen over skærmen.


Hvis det kun var en historie om en forfatters kyniske udnyttelse af en drengs tillid, ville det først og fremmest være en moralsk fortælling om forfatterens rovdrift på mennesker og stof.

Men der er som regel flere strømme, flere energier i gang samtidig i Metz' noveller, og det giver dem en større klangbund end den målrettede satire almindeligvis gør.

Titelnovellen handler nok så meget om en drengs chokerede oplevelse af at have svigtet sine forældre og ikke mindst af, at virkeligheden er mere sammensat end overfladen angiver og tv-seriernes 'realisme'.


Georg Metz er en skarp iagttager af alle disse moderigtige liv, der i 15 noveller skildres med satirisk brod og en sproglig veloplagthed, der får læseren til at godte sig over den nådesløse udstilling af hans personers selvoptagede, selvgode og selviscenesættende tilværelse.

Men han kan også fange sine personer i øjeblikke, hvor der opstår en sprække i facaden, hvor noget vender, så der indtræder en anden livsfornemmelse. Truende, hvis krakeleringen i masken bliver for belastende, i bedste fald øjenåbnende.

En del af novellerne kan betegnes som satirisk sædeskildring. Vi møder de velbjergede inden for medier, politik, samfundsinstitutioner og forretningsliv - alle dem, der går til de rigtige selskaber, spiser den rigtige mad og mener de rigtige ting.

Eller kommer i klemme, fordi de ikke kan tilpasse sig det mondæne og smarte, jargonen og det, der gælder inden for deres kreds.

De er på en måde en slags typefigurer, rollerepræsentanter - lærerinden, præsten, karriere-akademikeren, foredragsholderen, bestseller-forfatteren, salonværtinden, toplederen osv.


Metz har et godt blik for magt og manipulation. En meget morsom tour de force er novellen 'Bevægelsens figurer' om softwarefirmaet til ballet på Det Kongelige, inviteret af chefen, en moderne topleder, der passer sit netværk på alle leder og kanter, og gerne indhyller sin jernnæve i plysbesat kultur.

Novellen former sig som en ansats indre monolog under balletforestillingen.

Mens han hader de radmagre gespenster på scenen, hidser han sig mere og mere op over hele den måde, firmaet er skruet sammen på med de y